Gå til indhold
Braids pressebillede
Braids pressebillede

Pressemeddelelse -

Canadiske Braids synger håbet frem fra skyggerne

VEGA præsenterer

Canadiske Braids synger håbet frem fra skyggerne

Til juni udgiver Braids nyt album for første gang i fem år og rocker det ud over Lille VEGAs scenekant den 6. december.

Fans af indierock-trioen Braids kan endelig glæde sig til den længe ventede opfølger til Deep in the Iris, der bl.a. høstede en 7.4/10 score hos Pitchfork. Chris Walla fra Death Cab For Cutie er produceren bag det nye album Shadow Offering, der emmer af en ny selvsikker kreativitet fra gruppen.

Forsanger Raphaelle Standell-Prestons vokal er omdrejningspunktet i bandets lyd, mens organiske og elektroniske elementer bliver flettet sammen midt i det lyriske landskab, som eksploderer med følelsesmæssig fordybelse.

Deres seneste udspil ”Snow Angel” fra det kommende album blev skrevet i kølvandet på det amerikanske præsidentvalg i 2016, men er nu relevant i en ny kontekst. Følelsen af uvished, angst og et desperat ønske om at finde en mening bag det hele er noget som mange oplever som konsekvens af pandemien, og med sangen stræber bandet efter et skabe en følelse af samhørighed.

Albummet leder lytteren gennem et sonisk tapet af fortællinger om smerte, hjertesorger og vrede, men løfter på samme tid hjertet op mod håb. "There's more hopefulness in this record than anything else I've written,"fortæller Standell-Preston. "I think the songs are more human, more tangible, more honest."

Bandet har base i Montreal og består af Raphaelle Standell-Preston, Austin Tufts og Taylor Smith. Siden deres start i 2007 har Braids slået sig selv fast som et af de mest anerkendte art-rock bands med tonsvis af roser fra de største musikmagasiner.

Fakta om koncerten:
Braids (CA)
Søndag d. 6. december kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 160 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark