Pressemeddelelse -
Carrier af SVIN feat. Århus Sinfonietta
Carrier af SVIN feat. Århus Sinfonietta
Den 14. september kan du opleve værket Carrier af SVIN feat. Århus Sinfonietta i Store VEGA.
Når kærligheden bærer os gennem livets mørkeste passager, hvem bærer egentlig hvem? Værket Carrier er en sanselig og grænsesøgende koncertoplevelse skabt af det eksperimenterende rockband SVIN og det klassiske ensemble Århus Sinfonietta. Værket opføres som en del af Golden Days Festival, hvor årets tema er "Kærlighed".
I dette timelange overgangsritual mødes dronerockens rå kraft og orkestermusikkens følelsesdybde i et intenst samarbejde.
Publikum inviteres med på en symbolsk rejse fra overfladen, ned i sindets mørke dyb og tilbage mod lyset. Med en stemningsfuld visuel iscenesættelse af Maya SB bliver musikken til et levende rum, hvor kærlighedens mange former træder frem: det klaustrofobiske og det storladne, det sårbare og det transformerende.
Carrier handler om det, vi ikke altid kan sætte ord på, om de overgangsperioder i livet, hvor kærlighed bliver både byrde og kraft.
Med improvisation som omdrejningspunkt og et visuelt univers, der spejler musikkens bevægelser, skaber SVIN og Århus Sinfonietta et værk, hvor grænserne mellem genrer, følelser og form opløses. En koncert der ikke kun skal høres, men mærkes i kroppen, i hjertet og i mørket bag øjnene.
Værket er støttet af Statens Kunstfond, Koda Kultur og Jazzpuljen.
Carrier er en del af VEGAs arbejde med "Nye formater til livescenen 2025-2028". I VEGA kalder vi dette arbejde for VEGA BEYOND, en platform for nyskabende koncertoplevelser og eksperimenterende liveformater.
Fakta om arrangementet:
Carrier af SVIN feat. Århus Sinfonietta (DK)
Søndag den 14. september kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 250 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til arrangementet med SVIN feat. Århus Sinfonietta.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.