Gå til indhold
Cavetown
Cavetown

Pressemeddelelse -

Cavetown tumler ind i dit pophjerte

VEGA præsenterer
Cavetown tumler ind i dit pophjerte
Den 16. oktober folder Robin Skinner aka. Cavetown sit dagbogs-ærlige univers ud i Lille VEGA.

Robin Skinner, de røde krøller bag Cavetown-kunstnernavnet, har siden sine tidlige teen-år spillet sig direkte ind i sine fans hjerter. Hans sange er som intense dagbogssider med strejf af hans skæve forestillingsevner, og de har gjort ham til en af de mest overlegne stemme på DIY bedroom-popscenen.

Han har flere end 2,3 millioner streams, 8,4 millioner Spotifylyttere og næsten to millioner YouTube-abonnenter. De er alle faldet for hans beskedne og indtagende personlighed, som har katapulteret ham ud i samarbejder med navne som mxmtoon, Chloe Moriondo og Tessa Violet.

I 2020 udgav sit debutalbum Sleepyhead. Det blev fulgt op af den storroste ep Man’s Best Friend, som The New York Times, The Fader, Rolling Stone, Billboard og CLASH Magazine kastede kærlige ord efter.

“The ghostly, deliberate, double-tracked whisper and subdued acoustic guitar of Elliott Smith have been revived by Cavetown.” - The New York Times

“Cavetown makes music worth battling through the tough times for.” - The FADER

Senest har han udgivet singlen “Fall In Love With A Girl (ft. beabadoobee)”.

Cavetowns sange handler om kærlighed og tab, længslen efter at forstå mening med livet og alle de følelser, der følger med det. I tre minutter ad gangen føler lytterne sig mindre alene i hans sange og finder trøst i tider med kaos og forvirring.

Fakta om koncerten:
Cavetown (UK)
Søndag den 16. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 170 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 20. maj kl. 11.00 via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Cavetown. 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt