Gå til indhold
Charmerende, catchy guitarrock fra The Kooks

Pressemeddelelse -

Charmerende, catchy guitarrock fra The Kooks

VEGA og Live Nation præsenterer
Charmerende, catchy guitarrock fra The Kooks
Det populære rockband, The Kooks, er tilbage i VEGA den 20. november og er klar til at vælte salen endnu engang! De fejrer, de har eksisteret i mere end 10 år med greatest hits album og en ’Best Of’ tour over hele Europa.

Britiske The Kooks tilføjer en melodiøs pop variant til den ellers velkendte engelske garagerock lyd. De er et sandt live band, der forstår at levere deres velkendte numre med flair, energi og de får altid publikum med på en skråler.

Den engelske kvartet mødte hinanden i start 2000 på Brighton Institute of Modern Music. Stærkt inspireret af The Strokes og The Clash startede deres musikalske karriere med en indspilning af en coverversion af førstnævntes Reptilia. Coveret og en samling demosange fik hurtigt Virgin Records opmærksomhed, og de udgav deres debutalbum, Inside In/Inside out, i 2005 herfra.Sidenhen har de haft flere singler og album på Top 20 lister og har fastslået deres navn, som et yderst populært rockband både herhjemme, i USA og England.

Nu er de klar med deres første greatest hits album, The Best Of…So Far. Skiven inderholder bl.a. Naive, She Moves In Her Own Way og Junk Of The Heart og alle dine andre favoritter.

Sidst bandet gæstede Danmark, var også i VEGA, hvor den udsolgte koncert bl.a. fik 4 stjerner hos GAFFA: ’’..Vega var til sidst en gryde med dansende unge mennesker, der sang med på alle omkvæd og spillede med på fire charmerende englænderes store, flotte præstation. "Motherfuckin' rocket surferstil," som en tilhører råbte efter sidste nummer. Man kan være tilbøjelig til at give ham ret. Han står nok på Vega endnu.’’

Fakta om koncerten
The Kooks (UK)
Mandag den 20. november kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 325 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 26. maj via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med The Kooks

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt