Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Chilensk psych-magi rammer VEGA

Chilensk psych-magi rammer VEGA
Kom på en kalejdoskopisk rejse gennem berlinske tranceklubber over Andesbjergene til chilenske Föllakzoids mørke og psykedeliske kongerige den 19. april i Lille VEGA.

Den 1. august udkom Föllakzoids fjerde studiealbum I, der er en altomfattende oplevelse, hvor lige dele lys og mørke præger det fascinerende kraut-inspirerede lydbillede. Bandet mestrer de lange transcenderende og hypnotiske passager, som rører ved både krop og sjæl. Albummet er skabt i samarbejde med den tyske, elektroniske kunstner Atom.

Föllakzoids musikalske eventyr startede for 10 år siden, hvor barndomsvennerne Domingae og Diego fra den chilenske hovedstad Santiago indspillede deres eklektiske mix af genrer. Med indflydelser fra traditionel folkemusik fra Andesbjergene og technoens strukturer sammensætter psych-troldmændene et særegent musikalsk-univers af elektroniske flader i et kraut-inspireret lydbillede.

Det er tunge basgange, pulserende guitarrytmer og numre, der befinder sig i en udefinerbar kosmisk tid. Da bandet i 2016 spillede på Roskilde Festival, kvitterede Undertoner med seks stjerne og skrev:

"Med en perfekte blanding af nådesløs monotoni, evig fremdrift og brølende energiudladninger var koncerten på Roskilde Festival en både transcenderende og medrivende oplevelse." Og Information skrev: "Chilenernes abstrakte trancerock skar musikken ind til det mest elementære tekstur og rytme, som en art håndspillet techno."

Föllakzoid har de seneste år turneret i det meste af verden og har bl.a. optrådt på Primavera, ATP Festival, Lollapalooza, Austin Psych Fest foruden Roskilde Festival.

Fakta om koncerten:
Föllakzoid (CL)
Søndag d. 19. april kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. + gebyr
Billetsalget starter starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Föllakzoid.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager