Pressemeddelelse -
Chinah - Besættende elektropop omfavner Store VEGA
VEGA præsenterer
Chinah - Besættende elektropop omfavner Store VEGA
Den 13. marts kan du opleve Chinahs smukke, voldsomme og kompromisløse elektropop-eksperimenter i Store VEGA.
Der er gået to år siden, at den anmelderroste alternative poptrio, Chinah, udgav deres skelsættende debut Anyone. Men nu er de heldigvis igen akutelle med den lækre, sfæriske single ”Promise”, der inviterer lytteren ind i deres mystificerende univers af tunge synthflader, uptempo beats og sangerinde Fine Glindvads dragende vokal.
Bandet har brugt de sidste to år på at fordybe sig i musikken og finde nye måde at udforske musikken på. Chinah er nu klar til at lade deres fans fortabe sig i nye dristige eksperimenter, der dykker ned i 90´er nostalgi og nordisk melankoli. Bandet fortæller:
"For nylig har vi omfavnet soundtracket til vores tidlige teenageår. At se MTV/VH1 efter skole, uanset hvad der var på, og bare absorbere de amerikanske mainstreamvideoer, der var på det tidspunkt. "Eternal Blue" og "Promise" minder om disse 00'er-popnumre. Promise beskriver en tilstand af ro, hvor du føler dig både følelsesløs og desperat på samme tid."
Trioen fik deres internationale gennembrud med debutep´en Once The Lights Are On, og skabte derefter et formidabelt live-omdømme gennem højintense og nærværende koncerter på VEGAs Udvalgte 2016, SXSW, The Great Escape, Iceland Airwaves og Roskilde Festival.
Chinah blev dannet i 2014 af sanger Fine Glindvad, guitarist Simon Kjær Lauridsen og pianist Simon Andersen. I 2016 vandt gruppen P3 Talentet og var nomineret til Danish Music Awards i kategorierne "Årets danske gruppe" og "Årets nye danske navn".
Fakta om koncerten
Chinah (DK)
Lørdag den 13. marts, 2021 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 220 kr. + gebyr
Billetsalget starter tirsdag den 24. november kl. 14.00 via Ticketmaster og vega.dk
Læs mere om og køb billet til koncerten med Chinah.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.