Pressemeddelelse -
Clipping. rapper dig gennem splatter, gore og gæster
VEGA & All Things Live præsenterer
Clipping. rapper dig gennem splatter, gore og gæster
Den 28. november hvisler mørket om kap med horror-effekterne, mens Clipping. fylder Store VEGA med deres eksperimenterende rap og specielle gæster.
Den eksperimenterende trio, rapperen Daveed Diggs og producerne William Hutson og Jonathan Snipes forstår om nogen at skabe historier og universer, der opsluger dig som lytter. Clipping. har tidligere fundet inspiration i science fiction, men har på deres seneste udgivelser bevæget sig over i horror-genren. Når de sender splatter og gru gennem Store VEGAs højtalere, bliver det med gæster på scenen. Trioen kuraterer nemlig en aften i mørkets tegn, og du kan godt begynde at få ståpels!
I horror-genren er sequels notorisk kendte for at være lemfældige. I Scream 2 bliver det understreget ved en gennemgang af succes-kriterierne for at skabe en succesfuld to’er. Flere skal dø end i etteren, dødsscenerne er altid større - mere blod og splatter; et regulært bolsje-blodbad. Og du må aldrig antage, at morderen er død. Med deres seneste fuldlængde album, Visions of Bodies Being Burned, vingede Clipping. af i alle tjekboksene for succes i horror-genren.
Visions of Bodies Being Burned skulle være udkommet kort tid efter There Existed an Addiction to Blood, da sangene var klar og fordelt, men så kom der en global pandemi i vejen og opfølgeren måtte vente lidt.
Albummet byder på 16 skræmmende historier forklædt som rapsange. De trækker på inspiration fra Ernest Dickerson, Clive Barker, Shirley Jackson, Three 6 Mafia, Bone Thugs-N-Harmony og Brotha Lynch Hung.
I juli udgav trioen, CLBBNG Vol. 1, en samling af dance-remixes af fire af deres egne numre.
Fakta om koncerten:
Clipping. presents (US)
Mandag den 28. november kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 250 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk, allthingslive.dk og Ticketmaster.
Læs mere og køb billet til koncerten med Clipping. presents.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.