Gå til indhold

Pressemeddelelse -

De nærmest uundgåelige hitmagere i Clean Bandit skaber fest i Ideal Bar

VEGA præsenterer 
De nærmest uundgåelige hitmagere i Clean Bandit skaber fest i Ideal Bar
Electro-kollektivet Clean Bandit har med deres mix af klassiske-elementer, electro og house overtaget de engelske hitlister, tiltrukket sig over 15 millioner views på Youtube og spillet support for bl.a. Disclosure. Fredag den 16. maj fester kvartetten i Ideal Bar.

Over 15. millioner views på Youtube
Bandnavnet Clean Bandit siger dig måske ikke noget nu, men det kommer det til. Deres single ”Rather Be” er nemlig på vej til at overtage de engelske hitlister på samme måde, som Disclosure gjorde sidste sommer. Sangen er nr. 1. på den engelske hitliste for fjerde uge i træk samt den mest spillede på engelsk radio, og den tilhørende video er siden december set over 15 millioner gange på Youtube.

Support for Disclosure og Rudimental
Den enorme popularitet kan måske tilskrives Clean Bandits eklektiske lyd, der er et mix af electro, klassiske instrumenter og house-elementer. Men som hos kollegaerne i Disclosure finder man altid en snert af pop i deres fængende sange. Kvartetten producerer selv musikken og de tilhørende videoer, mens vokaldelen bliver varetaget af forskellige gæsteartister.

De sidste 12 måneder har Clean Bandit oparbejdet et godt live-rygte, som support for bl.a. Disclosure, Alt J, London Grammar, Basement Jaxx og Rudimental.

Sommerens soundtrack
Sammen med ”Rather Be” har singlerne ”A+E”, ”Mozart’s House” og ”Dust Clears” skruet forventningerne i vejret til debutalbummet, New Eyes, der udkommer i maj. Herpå trækker kvartteten på inspiration fra skelsættende engelske dance, soul og electro-navne som Massive Attack, Basement Jaxx og Soul II Soul. 

New Eyes perfektionerer kvartteten deres elegante fusion af bas, beats, electro og strengearrangementer med house, drum ’n’ bass og dancehall. Mixet kunne godt gå hen og blive soundtracket til sommeren 2014.

Clean Bandit består af Jack Patterson (bas/saxofon), Luke Patterson (trommer), Grace Chatto (chello/keyboard/synth) og Neil Amin-Smith (violin). 

Fakta om koncerten:
Clean Bandit
Fredag den 16. maj. kl. 20.00
Ideal Bar, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 120 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 14. marts via VEGAs hjemmeside og billetnet. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Clean Bandit.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent
  • Pressebillede: Clean Bandit / 16. maj i Ideal Bar
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    5502 x 3594, 1,86 MB
    Download
  • De nærmest uundgåelige hitmagere i Clean Bandit skaber fest i Ideal Bar
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download