Gå til indhold
Den fremadstormende electropop-trio Julias Moon er klar til Lille VEGA

Pressemeddelelse -

Den fremadstormende electropop-trio Julias Moon er klar til Lille VEGA

VEGA præsenterer
Den fremadstormende electropop-trio Julias Moon er klar til Lille VEGA
Efter at have været været Ugens Uundgåelige, nomineret til P3-Talentet og spillet på SPOT er electropop-bandet Julias Moon til efteråret klar til at turnere Danmark rundt. Turnéen bringer dem til København og Lille VEGA den 6. december.

Succes med raketfart og ny udgivelse på vej
Den københavnske trio Julias Moon har med raketfart skabt sig et navn efter deres første single, ”Bay”, blev Ugens Uundgåelige på P3 i oktober. Singlen blev fulgt op af ep’en Backseat Thunder, der sikrede dem en nominering til årets P3-Talentet og P3 Lytterhittet for førnævnte single samt et gig til årets SPOT Festival. 

I marts udgav bandet så den nye single ”Lipstick Lies”, der er forløberen til deres kommende suite-udgivelseTechnicolor Vision, som efter planen skulle udkomme i løbet af sommeren. Technicolor Vision kommer til at bestå af fire singler, fire videoer, fire scenarier, der hver især sætter en ny farve på electropop-trioen.
Se videoen til ”Lipstick Lies”.

Tårnhøje forventninger til fælles turné med Freja Kirk
I forlængelse af udgivelsen drager Julias Moon på en omfattende Danmarksturné sammen med sangerinden Freja Kirk. Forventningerne til den fælles turné er skyhøje, som man kan se i denne præsentationsvideo, som Gaffa lavede med kunstnerne under SPOT Festival.

Intet mindre end 19 fælles koncerter skal Julias Moon og Freja Kirk spille. Turnéen omfatter heldigvis også en koncert i VEGA, hvor de den 6. december giver deres første koncert på VEGAs mellemste scene.

Eklektiske inspirationskilder
Sex og melankoli er gennemgåede temaer i Julias Moons tekstunivers. Tematikker der har gjort sig gældende op gennem soul-traditionen og poppen. Med elektroniske cutting-edge produktioner skaber trioen en moderne nordisk lyd, der refererer til både amerikansk R&B, neo-soul, 80’er synthpop, 90’er-Euro og nyere britisk electronica. Et udtryk for en ny generations mange inspirationskilder og pick and choose-mentalitet, der hos Julias Moon udmunder i en skarptskåret og uimodståelig elektronisk pop-vision.

Bandet består af sangskriver/vokalist Louis Samson Myhre, komponist/bassist Nicolai Gabold og producer/komponist Oliver Kincaid

Fakta om koncerten
Julias Moon (DK)
Lørdag den 6. december kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
110 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til koncerten med Julias Moon


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark