Gå til indhold
Det britiske folkrock-band Treetop Flyers medbringer danske Young Dinosaur som support

Pressemeddelelse -

Det britiske folkrock-band Treetop Flyers medbringer danske Young Dinosaur som support

VEGA og Live Nation præsenterer
Det britiske folkrock-band Treetop Flyers medbringer danske Young Dinosaur som support
Når britiske Treetop Flyers tager deres californisk inspirerede folkrock med i Lille VEGA den 18. maj, bliver det med opvarmning fra det upcoming, alternative poporkester Young Dinosaur fra Nordjylland.

Young Dinosaur
Med som supportband til koncerten med Treetop Flyers i Lille VEGA præsenteres nu den upcoming kvintet Young Dinosaur. Det unge band stammer fra Skørping i Nordjylland, men er nu hovedsageligt bosiddende i København. Young Dinosaurs debut-ep udkom sidste år, og herfra kan man bl.a. høre nummeret “The Girl I Met”. Ep’en er produceret af Figurines’ Jens Ramon, som helt fra start har taget del i indspilninger og den kreative proces omkring numrene.

Forventninger på max
Resultatet fik fem U’er hos Undertoner, og også Soundvenue gav ep’en fem stjerner og kaldte det en “eminent debut” med poppede og melodiske sange. Soundvenue skrev endvidere: ”Young Dinosaur er overbevisende og imponerende langt ud over deres unge alder, og det eneste negative der kan siges om debuten er, at den for alvor sparker forventningerne op på et ubarmhjertigt max.”

Netop nu er Young Dinosaur i fuld gang med at indspille deres fuldlængedebut, der udkommer til efteråret. I løbet af sidste år har Young Dinosaur turneret med Kirsten & Marie og spillet på Spot Festival. Her i foråret har bandet været på danmarksturné sammen med Waldo & Marsha. Her spillede de bl.a. på Radar i Aarhus 4. april, hvorfra du kan se denne livevideo.

Treetop Flyers
Når det britiske folkrock-band Treetop Flyers gæster VEGA 18. maj, er det deres første koncert i Danmark. Bandet har ellers solid liveerfaring, særligt efter de i 2011 vandt den store engelske festival Glastonburys talentkonkurrence. Her var prisen blandt andet hele seks koncerter foran tusindvis af mennesker på det års Glastonbury Festival.

Dengang havde bandet kun udgivet debut-ep’en To Bury the Past, men nu har Treetop Flyers indspillet deres debutalbum The Mountain Moves, som udkommer den 29. april.

Britisk band laver californisk folkrock
For at indspille The Mountain Moves, forlod bandet hjembyen London til fordel for den amerikanske vestkyst og det sydlige Californien. Det passede bandet godt, for det er ikke kun britisk 70’er-folkrock som Nick Drake og Fairport Convention, der har været inspirationskilder for bandet. Også californiske navne som Crosby, Stills, Nash and Young har inspireret Treetop Flyers’ drømmende americana-lyd på The Mountain Moves. Få en forsmag på det kommende album med denne livesession fra da Treetop Flyers for nylig var på besøg i hollandsk radio og spillede en version af nummeret ”Is It All Worth It?”.

Fakta om koncerten 
Treetop Flyers (UK). Support: Young Dinosaur (DK)
Lørdag den 18. maj kl. 21.00 
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V 
Pris: 135 kr. + gebyr 
Billetter købes via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuset.
Læs mere og køb billet til koncerten med Treetop Flyers

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Treetop Flyers Pressebillede
    Treetop Flyers Pressebillede
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2590 x 1800, 1,2 MB
    Download
  • Young Dinosaur Pressebillede
    Young Dinosaur Pressebillede
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    1841 x 1550, 631 KB
    Download
  • Det britiske folkrock-band Treetop Flyers medbringer danske Young Dinosaur som support
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download

Relateret materiale

  • Nyt talentfuldt folkrock-band fra London gæster VEGA

    Nyt talentfuldt folkrock-band fra London gæster VEGA

    Det London-baserede folkrock-band Treetop Flyers vandt i 2011 Glastonbury Emerging Talent Competition og er til april klar med deres imødesete debutalbum. Den 18. maj kan de for første gang opleves i Danmark, når de giver koncert i Lille VEGA.