Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Dobbelt indie-support til Mumford & Sons

VEGA og Live Nation præsenterer

Dobbelt indie-support til Mumford & Sons
Når Mumford & Sons indtager Falconer Salen mandag 8. april, har de hele to support bands med sig. Og publikum har noget at se frem til i form af indierockerne Mystery Jets og Half Moon Run.

Mystery Jets
Mystery Jets startede som et familieprojekt tidligt i halvfemserne, hvor frontmand, Blaine Harrison, som 12-årig begyndte at spille trommer med sin far og en ven. Senere blev trommerne skiftet ud med et keybord, og bandet fik en aftale med det anerkendte pladeselskab Roug Trade Records.

Den engelske kvintet udgav sidste år deres fjerde album Radlands, hvis titel er inspireret af Keith Richards ejendom Redlands og Terrence Malik filmen Badlands. Albummet formår at mixe inspirationskilderne til en lækker indiefusion af engelsk og amerikansk rocktradition. Deres blanding af akustiske guitarer, country melodier og gospel kor lyder lidt ala The Killers. Lyt blandt andre til ”Sister Everett” og ”Lost in Austin”.

Half Moon Run
Den unge trio, Half Moon Run, fra Canada spiller en blanding af rastløs indiepop og folk med klare harmonier, delikate guitarer og strejf af varm electronica. Bandmedlemmernes evne til at blande inspiration fra både klassiske og moderne komponister giver deres musik og specielt deres liveshows et overraskende twist.

Selvom Half Moon Run kun har eksisteret i under to år, har bandet allerede henrykket anmelderne og koncertgæster på SXSW-festivalen og bliver hypet af det engelske musikmagasin NME. Hør selv hvorfor på ”Call Me in the Afternoon”.

Fakta om koncerten: 
Mumford & Sons (UK) + support: The Mystery Jets (UK) + Half Moon Run (CAN)
Mandag 8. april kl. 20 
Falconer Salen, Falkoner Alle 9, 2000 Frederiksberg
Udsolgt



Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent