Gå til indhold
Oneohtrix Point Never - VEGA
Oneohtrix Point Never - VEGA

Pressemeddelelse -

Elektronisk boblebad med Oneohtrix Point Never

VEGA præsenterer
Elektronisk boblebad med Oneohtrix Point Never

Den 20. marts leverer den elektroniske mester, Oneohtrix Point Never, højtflyvende synth-melodier og sprøde knitrende beats i Store VEGA.


Bag kunstnernavnet, Oneohtrix Point Never, finder du den amerikanske sangskriver og producer, Daniel Lopatin, der siden 2007 har udgivet forunderlige elektroniske eksperimenter af new age, noise, ambient og vaporwave.

Oneohtrix Point Never udgav i år sit tiende soloalbum under titlen Again. Han beskriver i pressematerialet sit nye album som værende en “spekulativ selvbiografi" og "et ulogisk periodestykke", hvor hukommelse og fantasi smelter sammen for at danne noget helt nyt

Omslaget er en skulptur skabt af kunstner og forfatter Matias Faldbakken, konceptualiseret sammen med Daniel Lopatin og fotograferet af Vegard Kleven. Musikmagasinet Flood skrev i deres begejstrede anmeldelse af albummet:

After the focus on 2020’s psychedelically spirited Magic, his tenth album, Again, marries a handful of his past styles, soulful vibes, and sample tricks into one future-forward, frothing, fluid stream of sound surrounding what he himself has called “a speculative autobiography” with ties to previous works and worries.”

På albummet kan lytteren høre bidrag fra Sonic Youth-medlemmerne Lee Ranaldo og Jim O'Rourke der sender drømmende og støjende kaskader af guitar ned over de elektronisk funderede spor.

Udover at udgive under eget navn har Daniel Lopatin også været særdeles aktiv som producer. Han var bl.a. at finde på The Weeknds 2022-album Dawn FM. Samme år producerede han også Soccer Mommys anmelderroste plade Sometimes, Forever og arbejdede med Weyes Blood på hendes mesterlige udgivelse And in the Darkness, Hearts Aglow.

Fakta om koncerten:
Oneohtrix Point Never (US)
Onsdag den 20. marts kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 310 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Oneohtrix Point Never.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager