Gå til indhold
Den 11. november kan du blive ramt lige i hjertekulen af Tim Schous dybtfølte popsange i Lille VEGA.
Den 11. november kan du blive ramt lige i hjertekulen af Tim Schous dybtfølte popsange i Lille VEGA.

Pressemeddelelse -

En couchsurfende popsnedker lander i VEGA

VEGA præsenterer
En couchsurfende popsnedker lander i VEGA
Den 11. november kan du blive ramt lige i hjertekulen af Tim Schous dybtfølte popsange i Lille VEGA.

Tim Schou har netop udsendt sit debutalbum Hero/Loser som soloartist. Albummet er blevet skabt over nogle år, hvor han tog ud i verden som “couchsurfende musikvagabond” for at suge erfaring og inspiration til sig. Resultatet er 11 ekstremt catchy numre, der med fint snedkererede melodilinjer, fængende hooks og legende samples rammer en international lyd.

Med 11 co-producers og 15 studiemusikere i ryggen har Tim Schou udsendt et helstøbt popalbum, der med rolig hånd maler i popskalaens fineste nuancer. Gaffa kvitterede med fem stjerner og skrev: "Schou formår at levere popmusik af international kvalitet og charmerende kaliber.”

Sidste år udgav han hitsinglen ”Where You Are”, hvor akustisk guitarspil, smukke vokaler og organisk instrumentering sætter stemningen for en smuk personlig fortælling om et langdistanceforhold under pandemiens lockdown. Singlen lå i top-100 på den danske airplay chart ti uger i streg og fik airplay i tolv forskellige lande.

Du kender ham måske som forsanger i bandet A Friend In London, som han var med til at føre til en fjerdeplads til Eurovision 2011. Siden 2013 har den talentfulde sangskriver skrevet sine velproducerede popsange i eget navn og har samarbejdet med navne som Iris Gold, Freja Kirk og Go Go Berlin.

Fakta om koncerten
Tim Schou (DK)
Torsdag den 11. november, 2021 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 180kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Tim Schou

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark