Gå til indhold
En Aften I Folkeklubben

Pressemeddelelse -

En Aften I Folkeklubben

VEGA & Folkeklubben præsenterer

En Særlig Aften I Folkeklubben

Folkeklubben indtager Folkets Hus til en anderledes totalkoncert fredag d. 23. maj. Under titlen ”En Aften i Folkeklubben” vil bandet i samarbejde med VEGA udfordre den gængse ”garderobe-fadøl-musik-fadøl-hjem igen”-koncertrutine og invitere til en helaftensoplevelse.


Ikke bare en koncert
Idéen til titlen og til hele aftenen stammer fra livepladen ”En Aften I Folkeklubben” af Cæsar, Per Dich og Povl Dissing, som blev optaget i 1965 i den gamle musikklub Folk Club of Denmark, der i 60’erne lå i Dahlerupsgade i København. Med de smukke og historiske lokaler i Folkets Hus som omgivelser, får publikum et unikt indblik i, hvilke komponenter og inspirationskilder, Folkeklubben er skabt af.

Aftenen vil byde på velkomstmusik i koncertsalens to tilstødende barer – folkmusik i den ene ogi den anden – musikalske gæsteindslag, foredrag og en fuldspektret Folkeklubben-koncert. Til denne koncert vil bandet sætte sangene fra tidligere og kommende udgivelser ind i en musikhistorisk, litterær og filosofisk ramme. Om idéen bag aftenen siger bandet:

”Udbuddet af underholdning og kultur er steget eksplosivt indenfor de sidste 50 år. Men koncertformatet er tæt på uforandret, hvilket kan mærkes på folks opmærksomhed. Vi vil skabe en koncert, hvor der er så meget forskelligt at opleve, at folk glemmer alt om småsnak og smartphones. Når vi i samarbejde med et ambitiøst og traditionsrigt spillested som VEGA satser på noget så gammeldags som fordybelse, tror vi på, at vi kan vise en ny vej for koncerter fremover.”

Folkeklubben og VEGA
Folkeklubbens relation til VEGA strækker sig over en årrække med supporttjanser i de forskellige sale, såvel som udsolgte headliner-koncerter i Ideal Bar og senest Lille VEGA. I forbindelse med festivalen Golden Days holdt Folkeklubbens forsanger Kjartan Arngrim og USA-eksperten Mads Fuglede desuden foredrag i Ideal Bar om Kierkegaard og den moderne popsang. Arrangementet ”En Aften I Folkeklubben” er således kronen på en længere historie band og spillested imellem.

Til totalkoncerten vil der være masser af gæstesolister samt gode opvarmningstoner. Alt dette offentliggøres løbende på vega.dk og Folkeklubbens Facebook-side.

Ny turné i 2014
Folkeklubben udgav i april 2013 debutalbummet Nye Tider og har sidenhen turneret intensivt på etablerede festivaler og spillesteder, såvel som gader og stræder. Efter mere end 70 koncerter i 2013, byder foråret 2014 på en turné med intet mindre end 29 datoer, hvor totalshowet i Store VEGA således står som den store turnéafslutning.

Fakta om koncerten
En Aften i Folkeklubben
Fredag d. 23. maj 2014 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
180 kr. + gebyr
Forsalget starter i dag via VEGAs hjemmeside og billetnet.dk.
Læs mere og køb billet til koncerten med Folkeklubben.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Relateret materiale

  • Ideal Bar inviterer til dobbeltkoncert med Folkeklubben og White Elephants

    Ideal Bar inviterer til dobbeltkoncert med Folkeklubben og White Elephants

    Den 8. november inviterer Ideal Bar Live til en dobbeltkoncert med to spændende danske bands, når Folkeklubben indtager scenen med White Elephants som support. Folkeklubben prydede i foråret forsiden på VEGA Magasinet, og bandet er nu klar med pladekontrakt, nyt materiale og ny koncert i VEGA.