Pressemeddelelse -
Et af Englands bedste rockbands, You Me At Six, blæser Lille VEGA omkuld
Et af Englands bedste rockbands, You Me At Six, blæser Lille VEGA omkuld
Rock-kvintteten You Me At Six har flere gange været nomineret som Englands bedste rock-navn og vandt prisen i 2011. Lørdag den 8. marts spiller de deres nye materiale i Lille VEGA.Det har været svært at undgå You Me At Six de
seneste år, hvis man holder af medrivende riffs a la Blink 182 og gode melodier
som Incubus eller Thrice.
Den engelske kvintet You Me At Six var i 2008, 2009 og 2010 nomineret som bedste britiske rockband hos det anerkendte musikmagasin Kerrang. I 2011 vandt You Me At Six så endelig prisen efter at have udgivet det populære album Sinners Never Sleep.
Rock’n’roll
bannerførere
Singler som ”Loverboy” og ”Bite My Tongue”
sikrede bandet massiv opbakning på den hjemlige musikscene. BBCs Radio 1, Q
Magazine og The Times udråbte dem alle som bannerfører på den nye britiske
rockscene.
Efter succesfulde jobs på både Download, Reading og Leeds-festivalerne sluttede bandet 2012 af med at spille for 12.500 mennesker på et udsolgt Wembley Arena.
Kun
perfektion godt nok
Den massive succes har præget bandets arbejde med deres
kommende fjerde album, Cavalier Youth.
Forsanger Josh Franceschi brugte på opfordring af resten af bandet det meste af
sin fødselsdag på at omskrive melodi og tekst til albummets afslutningssang
”Wild Ones”.
Kun det bedste var godt nok til det nye album. Bandet har derfor allieret sig med produceren Neal Avron (Linkin Park, Fall Out Boy, Weezer), der pressede dem mere end nogen anden før, hvilket har medført at bandets musikalske horisont har udviklet sig væsentligt.
FIFA
14-soundtrack
Den nye linje fra bandet har resulteret i
guitarrifs, der er lige så fængende som de fleste omkvæd og kolossale trommer,
der fejer al tvivl af vejen. Cavalier
Youth er et gennemført og selvsikkert album. Lyt blot til førstesinglen ”Lived A Lie”, som
er blev udvalgt til FIFA 14s soundtrack.
Fakta om koncerten
Yo Me At Six (UK)
Lørdag den 8. marts kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1764 Kbh. V
Billetpris: 150 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med Yo Me At Six.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.