Pressemeddelelse -
Fængslende Angående Mig vender tilbage efter kæmpesucces
VEGA præsenterer
Fængslende Angående Mig vender tilbage efter kæmpesucces
Til VEGAs Udvalgte i sdste uge tryllebandt Angående Mig publikum med sit intense nærvær og sine smukke kompromisløse sange. Den 8. december er hun tilbage i VEGA.
Når sang og sangskriver Laura Lilholt Andersen går på scenen som Angående Mig, opstår der magi. Med et helt særligt nærvær skaber den fremadstormende sangerinde et fængslende, eklektisk univers.
Angående Mig har senest udgivet den hårdtslående single “BLOMSTER I LAKKEN”,der oser af lige dele rå attitude og ungdomsmelankoli. Den viser samtidigt, hvordan Angående Mig formår at løfte en personlig oplevelse eller følelse til noget universelt og almenmenneskeligt:
“Sangen er en skildring af menneskets sidste desperate forsøg på at vække de udbrændte flammer, der plejede at brænde for de store drømme, lysten til livet og for kærligheden til en anden. Og så er det fortællingen om den evige frygt for at glemme og blive glemt -af andre og ikke mindst sig selv, har hun blandt andet udtalt om nummeret.”
Siden hun i 2019 vandt DR’s talentforløb, KarriereKanonen, har en hurtigt voksende fanskare kastet deres kærlighed efter Angående Migs kompromisløse og kontrastfulde univers, hvor rå energi, punkede guitarer og hiphop-inficerede trommer møder en hudløst ærlig og følsom sangskrivning.
I 2020 udgav hendes debutep KUNSTEN AT LADE SOM OM. Ep’en indeholder radiohits som “Vrede Kvinder” og “Jeg Elsker Alt Hvad Du Hader Ved Mig” og manifesterede Angående Mig som et af de mest interessante, nye navne på den danske musikscene.
Fakta om koncerten
Angående Mig (DK)
Onsdag den 8. december 2021 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 170 + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Angående Mig
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.