Gå til indhold
Tabloid
Tabloid

Pressemeddelelse -

Farverige jazz-cocktails i VEGA fra Tabloid

VEGA præsenterer
Farverige jazz-cocktails i VEGA fra Tabloid
Groove din lørdag aften væk til Tabloids moderne jazztoner, når supergruppen fylder Lille VEGA den 25. februar.


Når jazzgruppen Tabloid blender sig gennem deres kalejdoskopiske univers, får du som en lytter et velgørende mix af japansk citypop, disco, jazz, fusion og pop. Kvintetten består af nogle de mest talentfulde musikere, der findes inden for de danske grænser.

Johannes Wamberg (guitar), Jonathan Bremer (bas), Oilly Wallace (saxofon), Felix Ewert (trommer) og Malthe Rostrup (keys) har hver især massiv erfaring fra at have optrådt på kryds og tværs med andre musikalske kollegaer i et væld af genrer.

Udviklingen har accelereret i arbejdet med deres kommende album, hvor Tabloid er gået fra at være Johannes Wambergs personlige vision til at være et egentlig band. Den 4. november varsler bandet nye toner i form af singlen “You And Me”. En single hvor alle fem bandmedlemmer skinner igennem på hver deres måde, og hvor den fælles sum giver oplevelsen af at sidde på en natklub i Tokyo.

Deres selvbetitlede debutalbum udkom sidste år til stående ovationer fra anmelderne. Med simple melodier serveret på en bund af komplekse harmonier viser Tabloid dig, hvordan moderne jazz og soul lyder i det 21. århundrede.

Komponist, Johannes Wamberg er fan af den amerikanske jazz/funk/soul-lyd fra 70’erne og 80’erne, men efter at have ført den inspiration gennem gruppens musik-krøllede hjerner og tilføjet deres take på dansk og soulet pop, ender de med en meget moderne og særegen lyd.

Fakta om koncerten:
Tabloid (DK)
Lørdag den 25. februar kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Tabloid
.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager