Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Flere får mulighed for at høre Mumford & Sons

VEGA og Live Nation præsenterer
Flere får mulighed for at høre Mumford & Sons
VEGA & Live Nation imødekommer den fuldstændig overvældende interesse for billetter til det engelske folkrock-band Mumford & Sons, og koncerten den 8. april flyttes derfor nu fra Store VEGA til Falconer Salen.

Yderligere billetter vil blive sat i salg fredag den 30. november til samme pris. Billetter købt til koncerten i Store VEGA vil også gælde til koncerten i Falconer Salen.

Flere billetter til en eksplosivt voksende fanskare
Billetterne til koncerten i Store VEGA blev udsolgt i løbet af ganske kort tid og for, at endnu flere får mulighed for at opleve den længe ventede koncert med det populære engelske band har VEGA og Live Nation besluttet at flytte koncerten.

Mumford & Sons har kun én gang tidligere gæstet Danmark, Loppen i 2011, og den danske fanskare har derfor måtte vente længe på at opleve bandet live. Fanskaren er i mellemtiden vokset voldsomt – ikke mindst efter udgivelsen af Mumford & Sons seneste album Babel, der har solgt over en million eksemplarer og er det hurtigst sælgende album i England nogensinde.

Vi er glade for nu at kunne give endnu flere af de mange danske fans mulighed for at opleve numre fra de to albums Sigh No More (2009) og Babel (2012) live til koncerten i Falconer Salen.

Fakta om koncerten
VEGA & Live Nation præsenterer
Mumford & Sons (UK)
Mandag den 4. april kl. 20
Falconer Salen, Falkoner Allé 9, 2000 Frederiksberg
295 kr. + gebyr
Forsalget starter fredag den 30. november kl. 9 via VEGAs hjemmeside, BilletNET og på posthuse.
Læs mere om koncerten.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent