Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Første klasses ska-fest i VEGA med Reel Big Fish og Suburban Legends

VEGA og Live Nation præsenterer
Første klasses ska-fest i VEGA med Reel Big Fish og Suburban Legends
Det californiske ska punk-band Reel Big Fish spiller op til fest i Lille VEGA lørdag den 30. marts i selskab med det unge ska-band Suburban Legends. Forvent hæsblæsende tempo, trompeter og Disney-covers.

Reel Big Fish fra Californien garanterer festlig ska og poppunk for alle pengene, når det seks mand store band fylder scenen i Lille VEGA lørdag den 30. marts. Her medbringer de deres første album i fem år, Candy Coated Fury, der udkom i sommer. Her er Reel Big Fish vendt tilbage til deres musikalske udgangspunkt i skapunken og de sarkastiske tekster, som på “I Know You Too Well to Like You Anymore”.

Suburban Legends som support
Til at lægge en god bund for festen har Reel Big Fish fået fat i det unge ska-band Suburban Legends til at varme op på deres europæiske turné. Suburban Legends er en del af den såkaldte tredje bølge af ska-bands og blev dannet i 1998. De stammer fra Orange Country i Californien, og ligesom Reel Big Fish spiller de humoristisk, festlig ska med rigeligt trompet og trækbasun. Deres nyeste album, med titlen Day Job, udkom sidste år.

Et af 90’ernes store ska punk-bands
Reel Big Fish brød igennem i 1997 med den ironiske single “Sell Out”, hvis farverige og humoristiske video hittede stort på MTV. Her red Reel Big Fish på samme musikalske bølge som No Doubt og Sublime og blev hurtigt et fast indslag, når der skulle danses til college-fester på tværs af USA.

På scenen er Reel Big Fish kendt for stadig at kunne levere en fest, om det så er på et college i Californien eller på scenen i VEGA, som de sidst besøgte i 2009.

Ska-covers af store hits – og Disney
Både Reel Big Fish og Suburban Legends er desuden kendt for deres ”skaificerede” covers af kendte hits. For Reel Big Fishs vedkommende startede det med deres skrupskøre og yderst festlige cover af Ahas “Take on Me”. Siden da er det blevet en tradition på bandets plader og til koncerter at inkludere ska-covers – blandt de nyeste er deres cover af Wonderstuffs “Don’t Let Me Down Gently”.

Suburban Legends har specialiseret sig i en anden type cover, nemlig af diverse Disney-sange, og bandet er især kendt for deres udgaver af ”Under the Sea” fra Den Lille Havfrue og af Løvernes Konge-nummeret “Just Can’t Wait to Be King”, som man nok kan danse til i Lille VEGA den 30. marts.

Fakta om koncerten 
Reel Big Fish (US). Support: Suburban Legends (US)
Lørdag den 30. martsl kl. 21.00 
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V 
Pris: 175 kr. + gebyr 
Billetter købes via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuset.
Læs mere og køb billet til koncerten med Reel Big Fish


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent
  • Første klasses ska-fest i VEGA med Reel Big Fish og Suburban Legends
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download