Pressemeddelelse -
Folk-melankoli daler ned over VEGA med Mighty Oaks
VEGA præsenterer
Folk-melankoli daler ned over VEGA med Mighty Oaks
Den 6. marts pakker den internationale folk-trio, Mighty Oaks, Lille VEGA ind i et varmt tæppe af sælsomme mandolintoner, vokalharmonier og akustiske guitarer.
Det internationale band, Mighty Oaks, har turneret i hele verden med deres harmoniske folk-sange. De er blevet råspillet på europæiske hitlister og har varmet op for bands som Shout Out Louds, Kings of Leon og CHVRCHES.
Fortællingen om folk-rocktrioen Mighty Oaks, er historien om tre musiker fra Italien, USA og England, der ved en tilfældighed fandt hinanden i den elektroniske hovedstad Berlin. Bandet sammenligner deres melankolske folk med bands som Fleet Floxes, Crosby, Stills & Nash samt Neil Young.
Den nostalgiske stemning bliver understreget af fyldige vokalharmonier, akustiske guitarer, tamburin og mandoliner. Solide basflader og spredte trommer afrunder sangene, der kredser om kærligheden, tab og skønheden i alt omkring os.
Efter bandet havde turneret intensivt i to år med debutalbummet, Howl, vendte de hjem hver for sig til familie og venner for at samle energi og ny inspiration. I 2017 kom de stærkt tilbage med albumopfølgeren Dreamers.
Naturen spiller en stor rolle i bandets sangskrivning. Debuten fra 2014 indeholder sange om steder de har været, mennesker de har mødt og ulve ikke mindst.
Sidste år spillede de et utal af større europæiske festivaler bl.a. Hurricane Festival og Southside Festival og hoppede derefter i studiet for at indspille en håndfuld nye, sprøde folk-sange.
Bandet har netop annonceret, at de er ved at lægge sidste hånd på deres kommende album, så den 6. marts kan du sandsynligvis opleve en herlig håndfuld nye folk-hits fra den karismatiske trio.
Fakta om koncerten:
Mighty Oaks (IT/US/UK)
Fredag d. 6. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Mighty Oaks.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.