Gå til indhold
Fontæne af vilde flows fra Denzel Curry

Pressemeddelelse -

Fontæne af vilde flows fra Denzel Curry

VEGA og All Things Live præsenterer
Fontæne af vilde flows fra Denzel Curry
Den amerikanske rapstjerne Denzel Curry pakker Store VEGA ind i kaskader af vilde flows, når han den 21. maj står på scenen i Store VEGA.

Denzel Curry er en af de vigtigste bannerførere for den spirende Florida-hiphop, der skød frem med navne som XXXTentacion og SpaceGhostPurrp. Med en vanvittig teknik og en særegen evne til at kickstarte episke hiphopfester har Denzel Curry sat sig solidt på den amerikanske rapscene.

Sidste år udgav han sit femte studiealbum, UNLOCKED, der er spækket med Currys karakteristiske tysmørke-lyrik og raspende flow på en bund af tonstung trappede-beats. Albummet er skrevet i samarbejde med den anerkendte producer Kenny Beats.

Da han i 2018 spillede i et tætpakket Lille VEGA, blæste han træet af væggene med bangers som “Taboo”, “Clout Cobain” og “ULT”. Soundvenue var på pletten og skrev i rosende vendinger: 

“Koncerten var uden tvivl en fest. Curry osede af karisma og energi i løbet af det meste af aftenen, og musikkens bastunge beats var garant for mangt en moshpit.” 

I 2019 udgav han det anmelderroste album ZUU, der fulgte op på kultalbummet Ta1300. På albummet vender rapperen hjem til sin fødeby Carol i det sydlige Florida. Med intense tekster og tempofyldte produktioner dykker han ned i den lyd, som har sat staten på det musikalske hiphop-landkort.

Fakta om koncerten:
Denzel Curry (US)
Lørdag den 21.maj kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 280 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 28. januar kl. 10.00 via vega.dk, All Things Live og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Denzel Curry.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager