Gå til indhold
Fransk duo med hang til ørehængere besøger Lille VEGA

Pressemeddelelse -

Fransk duo med hang til ørehængere besøger Lille VEGA

VEGA og Beatbox Entertainment præsenterer
Fransk duo med hang til ørehængere besøger Lille VEGA
Duoen Lilly Wood And The Prick har talent for at skrue en gedigen melodi sammen, og der er fare for ørehængere, når de to franskmænd den 1. marts 2016 ruller deres electropoppede univers ud i Lille VEGA.

Den franske duo Lilly Wood And The Prick har formået at skabe en ubesværet kobling mellem alternativ pop, electro, funk og folk. Senest på superhittet ”Prayer In C”, der som remix af den tyske producer Robin Schulz strøg ind som nummer 1 på hitlister i en lang række lande herunder Danmark. Nu har duoen, der består af Nili Hadida og Benjamin Cotto, det nye album Shadows på trapperne og besøger i den forbindelse Danmark.

Remix af Robin Schulz
Det var sidste år svært at ryste superhittet "Prayer In C" fra Lilly Wood And The Prick af sig sidste sommer. I hænderne på den tyske producer Robin Schulz nåede det melodisk fængende nummer nye højder og landede sikkert på toppen af en lang række europæiske og amerikanske hitlister og var i heftig rotation på flere internationale radiostationer.

Smag for elektronisk-inspirerede toner
Duoen, der tidligere også har bevæget sig indenfor blandt andet folk-genren, har dermed i den grad vist deres talent for fængende electropop-skæringer, som de efter sigende for alvor udforsker på det kommende tredje album, Shadows. Titelnummeret til albummet er allerede ude, og det tyder på, at der er et varmblodet mix af funk, electro og pop i vente, når Lilly Wood And The Prick træder op på scenen i Lille VEGA.

Fakta om koncerten
Lilly Wood And The Prick (FR)
Tirsdag 1. marts 2016 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Pris: 120 kr. + gebyr
Forsalget starter onsdag den 7. oktober kl. 10 via VEGAs hjemmeside og Billetlugen.
Læs mere og køb billet til koncerten med Lilly Wood And The Prick.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Pressebillede Lilly Wood and The Prick
    Pressebillede Lilly Wood and The Prick
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    3000 x 2000, 8,65 MB
    Download
  • Fransk duo med hang til ørehængere besøger Lille VEGA
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download