Gå til indhold
Jamaika - Pressebillede
Jamaika - Pressebillede

Pressemeddelelse -

Fri af gadens lænker rapper Jamaika sig ind i de danske stuer

VEGA præsenterer:
Fri af gadens lænker rapper Jamaika sig ind i de danske stuer
Unge Jamaika gør stort comeback, efter to års fravær, i Lille VEGA den 28. marts

Jamaika er navnet på et af Danmarks mest lovende og brandvarme talenter på urbanscene. Rapperens tilbagelænede beats og, til tider, melankolske tekster er som et kampråb fra Jamaikas barndomskvarter i Vejle, der giver musikken en kant af aggressivitet.

Den unge rapper og sanger vendte i auggust stærkt tilbage til den danske urbanscene med singlen ”Abu Debe”. En melankolsk trapsang om at klare livet på gaden.

Som man kan høre i mange af hans tekster, har Jamaika tilbragt en del tid bag tremmer, siden han var en ung dreng. Men som man også kunne høre et interview med Pelle Peter Jensen i P3 programmet Saucen, er Jamaika kommet for at blive udenfor denne gang.

Han har haft tid til at reflektere over sit liv og sin egen succes, mens han har siddet bag tremmer, og lagt en plan der kompensere for de to år han har været væk. En plan der skal løfte ham ud af gadernes lænker og ind i de danske stuer.

Senest har han udgivet singlen ”Problemer Sover Ik”, og der svirrer rygter om et debutalbum til januar. Selvom Jamaika ikke har leveret dansemusik, men gade-ballader, formår hans musik at være mere populært end nogle af de store danske popudgivelser, hvilket vidner om, hvor loyale hans publikum er.

Fakta om koncerten:
Jamaika (DK)
Torsdag d. 28. marts kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 165 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag kl. 10 via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere og køb billet til koncerten med Jamaika.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +700 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt