Gå til indhold
Pressebillede - Fugleflugten
Pressebillede - Fugleflugten

Pressemeddelelse -

Fugleflugten spreder vingerne med storladenhed og melankoli

Fugleflugten spreder vingerne med storladenhed og melankoli
Det danske band Fugleflugten lander igen i VEGA efter de imponerede ved VEGAs Udvalgte for nylig. Nu er de klar til at strække vingefanget i Lille VEGA torsdag den 1. november.

Fugleflugten blander shoegazens sfæriske sjæl med post-punkens fandenivoldskhed. Lyduniverset bærer præg af bandets hang til stærke britiske navne som The Cure og Joy Division, men Fugleflugten formår alligevel at spinde deres helt eget unikke take på indierocken. De insisterende beats og tunge basgange står som perfekt kontrast til Fugleflugtens up-tempo rock og dansksprogede sange.

Kvartettens univers er bygget op omkring naturen og mytiske, dyrelignende væsner. Deres melankolsk poetiske tekster trænger helt ind i sjælen, mens melodierne vækker bølger i hele kroppen til deres liveshows. Bandet insisterer på at fastholde deres uafhængighed, selvom de har opnået stor popularitet og hype. De udgiver selv deres musik og holder tøjlerne på produktionen af deres smukke videoer, som fuldender det ofte animerede visuelle udtryk.

Med udgivelsen af debut-ep’en Aftenpragtstjerne fra 2016 fik både danske og internationale medier for alvor øjnene op for det københavnske ensemble. Førstesinglen ”Ensom Galakse” lå på Barometerlisten på P3 i hele 15 uger i træk og senere blev nummeret ”Det Er På Tide” valgt som Ugens Kanon af DRs Karrierekanonen. Bandet har senest udgivet deres anden ep Bølgevækker, hvorfra singlen ”Alt Der Glimter” har været i rotation på P6.

Fugleflugten består af Rasmus Yde, Mathias Rosenkilde, Frederik Henriksen og Laurits Pilegaard. Bandet er skabt på baggrund af medlemmernes lange venskab og deres kollektive drøm om at bryde hverdagens tunge rytme.

Fakta om koncerten
Fugleflugten (DK)
Torsdag d. 1. november 2018, kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 130 kr. + gebyr
Forsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Fugleflugten

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark