Gå til indhold
Waterparks: VEGA
Waterparks: VEGA

Pressemeddelelse -

Genrevridende lynnedslag i VEGA med Waterparks

VEGA præsenterer
Genrevridende lynnedslag i VEGA med Waterparks
Den eklektiske trio Waterparks nedlægger Store VEGA med højhastige pop-punk-udladninger den 8. november.


De tre venner fra Houston har siden 2011 leveret ørefængende pop-punk, spækket med skarptskårne melodier og legefulde guitarriffs.

De er kendt verden over for deres energiske og nærværende koncerter, der har skabt en solid fanbase på tværs af kontinenterne. Den 14. april udgiver bandet så deres femte album, der har fået titlen Intellectual Property. På albummet dykker bandet ned i tunge emner om bl.a. religiøsitet og skyld. Forsanger Awsten Knight fortæller:

“What you’ll find come April 14th is that a large part of the album has to do with growing up with religious guilt. This is something I’ve struggled with over the past couple of years after finding it’s the route of a lot of issues and emotional tension I have so often.”

Bandet har allerede givet en forsmag i form af singlen “Funeral Grey”. Nummeret er en potent banger, drevet af fire forskellige guitarer, der kæler med melodiøse vers og hypnotiske omkvæd.

Sidste år udgav bandet deres fjerde studiealbum Greatest Hits. Albummet modtog et hav af stjerner fra den internationale anmelderstab. På de 17 numre viser bandet en enorm spændvidde og mikser på eminent vis emo-rap, med stadionrock, electronica og hyperpop. Musikmagasinet NME kvitterede med fem stjerner og skrev:

“Guitar bands have been talking about creating music outside genre for over a decade, but this record truly shows what that freedom looks like. Instead of celebrating the past, ‘Greatest Hits’ is opening the door to what comes next.”


Fakta om koncerten:
Waterparks (US)
Onsdag den 8. november kl. 20:00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Billetpris: 235 kr. + gebyr
Billetsalget starter torsdag den 13. april kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Waterparks

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark