Gå til indhold
Den 2.- og 3. maj 2022 fylder The Tallest Man on Earth Lille VEGA med bølgende og berigende folksange fra det højere musikalske luftlag.
Den 2.- og 3. maj 2022 fylder The Tallest Man on Earth Lille VEGA med bølgende og berigende folksange fra det højere musikalske luftlag.

Pressemeddelelse -

Grandiøse folktoner fra The Tallest Man on Earth

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Grandiøse folktoner fra The Tallest Man on Earth

Den 2.- og 3. maj 2022 fylder The Tallest Man on Earth Lille VEGA med bølgende og berigende folksange fra det højere musikalske luftlag.


Under det underfundige kunstnernavn The Tallest Man On Earth har svenske Kristian Matsson i en årrække udsendt sine fængende folkperler. Med sin karismatiske, raspende vokal og guddommelige guitarspil, er han en musikalske drømmefanger, når han står på scenen.

Matssons seneste udspil er I Love You. Its a Fever Dream, der udkom i 2019 til stående ovationer fra de internationale anmeldere. Attwood Magazine skrev bl.a.:

“Sonically, the album continues the trend of folk instrumentation with stellar uses of harmonica, banjo, and guitar, but bits of synth, piano, and horns add to the mix and harmonize perfectly. It creates the best of the old with the lush sounds of the new. “

Matsson har selv skrevet, produceret og optaget albummet. Sangene er en ode til de små momenter i livet, der måske ikke gør meget væsen af sig, men kan være de mest kraftfulde og inspirerende øjeblikke i tilværelsen.

Under pandemiens lockdown har han bjergtaget lyttere over hele verden gennem en række eminente livestreams, hvor han har spillet et væld af fantastiske coversange samt egne hits fra sit bugnende musikalske bagkatalog. Matsson udgav også den billedskønne koncertfilm The Little Red Barn Show, optaget i en gammel lade hos ekskonen, musiker Amanda Bergman.

Fakta om koncerten:
The Tallest Man On Earth (SE)
Mandag d. 2. maj og tirsdag d. 3. maj kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 320 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 29. oktober kl. 10.00 via vega.dk, Ticketmaster og smashbangpow.dk.
Læs mere om og køb billet til koncerten med The Tallest Man On Earth. 

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark