Gå til indhold
Profound Mysteries by Röyksopp - VEGA LAB
Profound Mysteries by Röyksopp - VEGA LAB

Pressemeddelelse -

Gratis udstilling i VEGA: Profound Mysteries by Röyksopp in VEGA LAB 

Gratis udstilling i VEGA: Profound Mysteries by Röyksopp in VEGA LAB

En udvidelse af den norske elektroniske musikduo Röyksopps seneste udgivelser, Profound Mysteries danner rammen om den næste rumlige 3D-oplevelse i VEGA LAB. Over ti dage i oktober kan du opleve, hvordan lyd og fortælling kan fortsætte efter livekoncerten og opleves kollektivt i en dybdegående atmosfære.

VEGA LAB er et dedikeret rum i VEGA til at eksperimentere, lege og udvide oplevelser fra livescenen. VEGA LAB giver publikum adgang til nye oplevelser og musikere adgang til teknologien og muligheden for at eksperimentere og afsøge nye måder at komponere på. Vi glæder os til at byde dig velkommen. Ambitionen for VEGA LAB vil være at platformen og rummet arbejder sideløbende med VEGAs almindelige koncertprogram, men også i synergi, hvor turnerende artister inviteres ind.

“Med VEGA LAB bliver der skabt plads til at udvide grænser og et udviklingsrum, der konstant kigger fremad. Visionen er at favne de artister, der arbejder ved siden af og udenfor den gængse turnécirkel samt muligheden for i stærkere grad at arbejde på tværs af kunstgenrer. Vi vil med dette projekt både inspirere og facilitere, hvilket også betyder, at muligheder for nye talenter på scenen kan få den nødvendige hjælp til at komme i gang,” fortæller VEGAs Programchef Lene Vive Christiansen.



Röyksopps Profound Mysteries er en serie af tre albums og udgør et udvidet miljø, hvor musikken følges af forskellige narrativer, billeder og fysiske objekter. Serien blev derfor udgivet med en samling animerede visualiseringer af kunstneren Jonathan Zawada, der blev skabt til at ledsage hver sang, samt 30 kortfilm produceret af produktionsselskabet Bacon. Den 18. oktober vil Röyksopp optræde i Store VEGA, og VEGA LAB vil præsentere den udvidede oplevelse.

Profound Mysteries i VEGA LAB tager udgangspunkt i dette citat fra Röyksopp:

"Som mennesker overskygger det, vi ikke ved, langt det, vi ved. Som teenagere diskuterede vi vores egen fascination og besættelse af det uendelige og det umulige - livets mest dybdegående mysterier."

De fleste har oplevet, hvad Röyksopp beskriver her. I løbet af vores teenageår åbner livet sig for os. Ofte gennem billeder, litteratur og musik. Uanset om det er at finde trøst i teksterne i en favoritsang eller et billede, eller at opleve, hvordan visuelle udtryk bliver en bro, der forbinder os med åndsfæller og binder os sammen om at opdage nye kunstnere og genrer. Disse former for kreativt udtryk har en særlig plads i unge hjerter og sind og har magten til at bringe os tilbage til en tilstand af undren, når vi bliver ældre.

Gennem stedbestemte videoer, visuelle elementer og 3D-lyd skabt af Röyksopp og Jonathan Zawada, vil vi gerne invitere dig til at deltage i en kollektiv rejse til vores yngre selv - dengang vi var åbne for de dybe mysterier.

Info:
Profound Mysteries by Röyksopp in VEGA LAB
Gratis adgang

Hvor?
VEGA LAB, indgang v/ Enghavevej 40, Kbh V.

Hvornår?
Onsdag d. 18.10, kl. 17-20

Torsdag d. 19.10, kl. 17-20

Fredag d. 20.10, kl. 17-20

Lørdag d. 21.10, kl. 17-20

Onsdag d. 25.19, kl. 17-20

Torsdag d. 26.10, kl. 17-20

Lørdag d. 28.10, kl. 17-20

Søndag d. 29.10, kl. 17-20

Billetholdere til koncerter i Lille VEGA har mulighed for at se værket i VEGA LAB frem til kl. 21.

Læs mere om VEGA LAB

https://www.vega.dk/om-vega/vega-lab/

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt