Gå til indhold
Brass Against - Pressebillede

Pressemeddelelse -

Højenergiske og kraftfulde brass-fortolkninger med politisk kant

VEGA præsenterer:

Højenergiske og kraftfulde brass-fortolkninger med politisk kant
Bevæbnet med messingblæsere og sprængfarlig energi er Brass Against klar til at løfte taget af Lille VEGA med deres politiske rock og hiphopcovers den 10. februar.

New York-baserede Brass Against er et band af dygtige musikere med messingblæsere, der laver intense fortolkninger af blandt andet Rage Against the Machine, Public Enemy, A Tribe Called Quest, Kendrick Lamar og mange flere. Det er interessant, meget politisk og ekstremt effektfuldt.

Den ni mand stærke gruppes varierede fortolkninger har som formål at være kraftfulde og bemyndigende. ”We want the music we perform to sound inspiring and resonate with people’s emotions, encouraging them to act.”

Senest har bandet udgivet et cover af metalbandet Panteras ”Walk”, hvor sangerinden Sophia Uristas stærke vokaler komplimenterer dybden af det musikalske messingunivers.

Der er både plads til messingversioner af rockede protestsange og hiphophymner i Brass Againsts univers. Fælles for alle covers er den vibrerende energi af inspiration og vrede. ”We are ready for a change – and we hope our music amplifies this energy in everyone who listens.”

Fakta om koncerten:
Brass Against (US)
Søndag d. 10. februar kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 200 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag d. 12. oktober kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere og køb billet til koncerten med Brass Against

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 350 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent