Pressemeddelelse -
Indiepop-bandet Daughter blotlægger de mørke følelser i VEGA
Indiepop-bandet Daughter blotlægger de mørke følelser i VEGA
Onsdag den 10. april bliver Lille VEGA indhyllet i smertefyldt indiepop af fineste karat, når engelske Daughter indtager scenen. Trioen udgiver en måned inden koncerten deres debutalbum.
Smertefyldt indiepop
Hun ligner lidt Karen O, har en vokal som Feist og laver musik, som minder om
Bon Iver og St. Vincent. Sammenligningerne står i kø, når anmelderne beskriver
Daughter. Men den engelske trio med Elena Tonra i front formår alligevel at
skabe indiepop, som er helt anderledes end noget af det, deres musikalske
kollegaer frembringer.
Daughters sange er også svøbt i skrøbelig, lange klangflader og akustisk fingerspil, men de knivskarpe melodier og de smertefyldte tekster er særegne for bandet. I Elena Tonras tekstunivers er der ikke noget lyserødt over kærligheden. Den er mørk og dramatisk. Melodierne følger teksternes dramatik og blæser ofte lytteren omkuld med store arrangementer.
Nyt album i marts
Indtil
nu har man kun kunnet nyde Daughter i ep-format på deres tidligere udgivelser His Young Heart (2011) og The Wild Youth (2012), men til marts
udkommer bandets første album If You Leave.
Albummet kommer til at indeholde otte nye sange samt ”Youth” fra The Wild Youth og førstesinglen
”Smother”, som allerede er ude nu. Elena Tonra har udtalt, at ”Smother” handler
mere om et sammenbrud end et brud med en kæreste samt, at hun måske endda er
for brutalt ærlig i sangens tekst.
Trioen har samlet et imponerende hold bag albummet, som blev indspillet i de legendariske Abbey Road Studier med Rodaidh McDonald (The xx og Adele) som producer og Ken Thomas (Sigur Rós, M83) bag mixeren.
Fakta
om koncerten:
Daughter
Onsdag den 10. april kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 150 kr. + gebyr
Forsalg starter fredag d. 18. januar via www.vega.dk, Billetlugen og i Fona.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.