Gå til indhold
Indierock-bandet French Films leverer lyden af sommer

Pressemeddelelse -

Indierock-bandet French Films leverer lyden af sommer

VEGA præsenterer

Indierock-bandet French Films leverer lyden af sommer

European Border Breaker-vinderne French Films blev sidste år udvalgt til at spille på Roskildes Pavillion Jr.-scene. Nu er den finske indierock-kvintet albumaktuelle og klar til at præsentere deres nye, alternative rocksange, der klinger af sol og surf, i Ideal Bar Live den 19. september.


Albumaktuelle European Border Breakers-vindere

Helsinki-bandet vandt tidligere på året en European Border Breaker-pris (ligesom Nabiha), og i april sendte French Films deres andet album, White Orchid, på gaden. Nu er de klar til at følge udgivelsen op med en turné, der bringer dem til både USA og Europa.

Turnéen bringer dem herunder også til København, hvor de en sensommeraften i september er klar til at fylde VEGAs Ideal Bar Live med deres sommer-inspirerede, feel good-indierock, der ikke på nogen måde giver associationer til Finland, kulde og melankoli.

Efterlod godt indtryk på Roskilde
Allerede sidste år havde man fornøjelsen af at kunne opleve French Films live i Danmark. I forlængelse af deres debutalbum Imaginary Future, der udkom i september 2011, blev bandet nemlig udvalgt til at spille blandt en række andre talentfulde bands på Roskildes Pavillion Jr.-scene, hvor de gjorde en rigtig god figur. Gaffa anmeldte koncerten til 4/6 stjerner, og French Films’ optræden fik bl.a. følgende ord med på vejen:

Lige fra koncertens begyndelse havde det finske rockband French Films taget på publikum og leverede en gedigen gang feststemt britrock med finsk islæt.
Læs hele anmeldelsen fra Gaffa.

Engelsk-klingende surfrock
French Films blev dannet i 2010 i den finske hovedstad Helsinki. Ikke desto mindre lyder bandet som om, at de lige så vel kunne være opstået i Manchester. Deres alternative rock har nemlig en distinkt engelsk lyd, der imidlertid også har californiske undertoner i sig. Bandet nævner selv amerikanske bands som The Ramones, Beat Happening og The Beach Boys blandt deres inspirationskilder, og det ubekymrede og lidt fandenivoldske udtryk er i hvert fald også til stede hos de finske indierockere.
Læs mere om og lyt til French Films.

Fakta om koncerten:
French Films (SUO)
Torsdag den 19. september kl. 21
Ideal Bar Live, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
80 kr. + gebyr inkl. koncertøl
Forsalg via VEGAs hjemmeside, Billetnet og på posthuse.
Læs mere og køb billet til koncerten med French Films i Ideal Bar Live.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt