Pressemeddelelse -
Jello Biafra and the Guantanamo School of Medicine giver koncert i VEGA
VEGA præsenterer
Jello Biafra and the Guantanamo School of Medicine giver koncert i VEGA
Dead Kennedys-frontmand Jello Biafra og hans nye band the Guantanamo School of Medicine bringer særegen punk-rock til Lille VEGA 22. august.
Med to fuldlængdealbums under bæltet inklusiv bandets seneste skive White People and the Damage Done, har San Francisco-bandet, der inkluderer medlemmer fra blandt andet Victim’s Family, Helios Creed og Ruin, markeret sig med deres distinkte lyd, der for eksempel sender hilsner til Dead Kennedys. Sidst Jello Biafra gav koncert i Danmark var med Dead Kennedys i Saltlageret i 1982, og nu kan han altså opleves med sin seneste bandkonstellation.
Aktivistisk sangskrivning
I sin sangskrivning er Jello Biafras sylespidse pen uden musikalsk sidestykke, og det har været med til at gøre ham til en af de mest legendariske personer indenfor punk-rock. Jello Biafra er kendt for ikke at være konfliktsky og lægger sig ofte ud med kontroversielle sociale emner i sin sangskrivning. Korruption, udenrigspolitiske kriser og realitystjerner, der bidrager til et hjernedødt samfund, er problemstillinger, som kommer under hårdhændet behandling af Jello Biafra and the Guantanamo School of Medicine.
Dedikation til undergrunden
Det er ikke blot i sangskrivningen Jello Biafra and the Guantanamo School of Medicine demonstrerer dedikation i samfundet. Det er også i blandt andet Jello Biafras støtte til den musikalske undergrund, hvor han, udover at have arbejdet sammen med navne så forskellige som Melvins, DOA, Mojo Nixon, også ofte er at finde på forreste række til undergrundskoncerter i San Francisco-området.
Fakta om koncerten:
Jello Biafra and the Guantanamo School of Medicine (US)
Lørdag 22. august kl. 21
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Pris: 175 kr. + gebyr
Læs mere og køb billet til koncerten med Jello Biafra and the Guantanamo School of Medicine
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.