Pressemeddelelse -
Jenny Wilsons smukke og melankolske rum
VEGA præsenterer
Jenny Wilsons smukke og melankolske rum
Den 1. december kan du opleve Jenny Wilson i Store VEGA, når hun er tilbage i København med det spritnye album MÄSTERVERKET.
Den 1. oktober vender Jenny Wilson tilbage til VEGA med nye inderlige sange. Albummet har fået titlen MÄSTERVERKET og er ifølge sangskriveren hendes mest selvransagende og nøgne værk til dato.
Albummet er en rejse gennem fortvivlelse, ensomhed og udmattelse efter et turbulent årti. Men der er også smukke lysglimt at spore i de nye produktioner, hvor Jenny Wilson besynger de skønne momenter ved livet.
De 11 sange på det nye album er indspillet som livesessions, hvor sang, klaver, trommer og bas danner fundamentet for de sensible melodilinjer. Om sangene fortæller Jenny Wilson:
“Jeg ville lade teksterne stå endnu mere i fokus og få sounden til at afspejle og rette sig ind efter deres hverdagsnære indhold. Jeg har skrevet disse tekster uden attitude og omsvøb på mit modersmål. Mere rent bliver det ikke!”
MÄSTERVERKET er Jenny Wilsons andet studiealbum på svensk, der følger op på det smerteligt smukke Trauma fra 2018. Albummet var Jenny Wilsons genoprejsning som et helt nyt menneske efter den voldtægt, hun blev udsat for i 2016, og som hun råt for usødet bearbejdede på det mørke album EXORCISM.
Sidste gang Jenny Wilson nedlagde Store VEGA var i 2018, hvor hun med nærvær og vildskab fik tiden til at stå stille. Den 1. december kan du igen opleve hendes rørende og oprørende popsange.
Fakta om koncerten
Jenny Wilson (SE)
Onsdag den 1. december, 2021 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 265kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Jenny Wilson
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.