Gå til indhold

Pressemeddelelse -

JJ Paulo antænder scenen med varme grooves

VEGA præsenterer
JJ Paulo antænder scenen med varme grooves
Den 18. november sætter JJ Paulo efteråret på pause, når han står klar til at skrue helt op for varmen i Lille VEGA med sine dansable bangers.

I starten af 2021 udgav JJ Paulo den sprøde single “Sawa Wale”, der er blevet råspillet overalt i verden og i særdeleshed på BBC Radio 1 i England.

JJ Paulo er en ung fænomenal performer og sangskriver, der med varme afrikanske grooves og iskolde trap-beats kickstarterstarter den euforiske dansefest. Sangene bliver leveret med selvtillid, charme, humor og ikke mindst en utrættelige energi, som resulterer i smil, grin og ild i fødderne hos publikum.

Hans musik og showmanship på scenen har kastet flere roser af sig fra bl.a. de danske og svenske P3 kanaler samt Gaffa der skriver:

”Når du taler om JJ Paulo, taler du om en fantastisk performer der i en dansk kontekst kaster helt nye varme lys og klange ind i afrobeat-, hiphop- og R&B-traditionerne, og som udviser internationalt format.”

JJ Paulo er opvokset i Silkeborg men født i Tanzania. Det er fra den traditionsrige tanzanianske sukuma-kultur, at han henter sin inspiration. Under sine koncerter deler JJ Paulo sin kærlighed til denne kultur med publikum, hvor dans er et kollektivt anliggende.

I november 2020 udgav han sin seneste ep Baba Mufasa, der på halvanden uge fik over 100.000 afspilninger på Audiomack, Afrikas største streaming platform.

Fakta om koncerten
JJ Paulo (DK/TZ)
Torsdag den 18. november, 2021 kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 160kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med JJ Paulo

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager