Gå til indhold
Johnossi - Fotograf: Jonathan Perlmann
Johnossi - Fotograf: Jonathan Perlmann

Pressemeddelelse -

Johnossi rammer VEGA med et rockbrag

VEGA præsenterer
Johnossi rammer VEGA med et rockbrag
Den svenske duo river Lille VEGA rundt den 20. oktober med nye sange fra deres kommende ottende album.


Johnossi har i omkring 15 år været et af Sveriges største og mest elskede rockbands. De debuterede i 00'erne og guitarist og sanger, John Engelbert samt trommeslager og percussionist, Oskar “Ossi” Bonde har siden da sat strøm til musikfans rockdrømme med deres højenergiske tilstedeværelse på scenen.

I maj udsendte duoen deres seneste single “San Antonio”, som er frontløber for et nyt album, der lander til september. I skrivende stund lægger duoen nemlig sidste hånd på det ottende album, der er produceret af Måns Lundberg (Håkan Hellström, Deportees, Hurula m.fl.).

Duoens seneste album, Mad Gone Wild, ramte pladebutikker og playlister i 2022. Svensk Gaffa anmeldte de 13 sange til fire ud af seks stjerner under overskriften: “Dynamisk rock från samspelt duo”.

I løbet af 2022 deltog John Engelbert i realityprogrammet, Mycket Bättre, (den svenske pendant til Toppen af Poppen), hvor han gjorde stort indtryk med sine fortolkninger. Specielt hans udgave af Maja Francis’ “Anxious Angel” blev lidt af et hit.

Året efter kunne vores naboer endnu en gang nyde Engelbert på skærmen denne gang sammen med Bonde, hvor de i december var husorkester i SVTs program Spåret med nogle eksplosive optrædener.

Fakta om koncerten:
Johnossi (SE)
Søndag 20. oktober kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 225 kr. + gebyr.
Billetsalget starter i dag via vega.dk og United Tickets.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Johnossi.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt