Gå til indhold
Syvmandsorkestrets forårsturné rammer Store VEGA den 30. marts, hvor du kan glæde dig til nye og gamle hits fra folk-kataloget.
Syvmandsorkestrets forårsturné rammer Store VEGA den 30. marts, hvor du kan glæde dig til nye og gamle hits fra folk-kataloget.

Pressemeddelelse -

Jonah Blacksmith fylder VEGA med varme folk-sange

VEGA præsenterer
Jonah Blacksmith fylder VEGA med varme folk-sange
Syvmandsorkestrets forårsturné rammer Store VEGA den 30. marts, hvor du kan glæde dig til nye og gamle hits fra folk-kataloget.

Jonah Blacksmith folder både fans og anmeldere ind i deres varme folk-favn. Det er næste umuligt ikke at falde for syvmandsorkestrets nærvær, uforfalskede spilleglæde og vedkommende sange. Sange, som ofte afsøger klassiske livstemaer, kredsende om det nære, kærligheden og frygten for at miste den. Som i den nye single ”House on Fire”.

Senest udgav de deres tredje album Brothers i oktober 2020, hvorfra singlerne ”Monster”, ”Honey”og ”Dreams” har ligget i heftig rotation hos radiostationerne.

Jonah Blacksmith har hjerte og rod i Thy. Forkærligheden for de store vidder og den nordatlantiske horisont har sat sine spor i såvel musikken som i menneskene. Og disse mennesker er - ud over brødrene Thomas og Simon Alstrup - Lasse Alstrup, Søren Bigum, Jon Kjeldsen, Søren Poulsen og Thor Kortegaard.

Thomas Alstrup fortæller om den kommende tour: “Med hele bandet i ryggen kommer koncerterne til marts til at byde på både nyt og ældre materiale. Og mon ikke der bliver plads til en overraskelse eller to. Vi vil med sikkerhed lægge os i selen for at give vores kære publikum en fuldtonet koncertoplevelse, der - sagt i al nordvestjysk beskedenhed - kommer til at række langt ud over det sædvanlige.”

Fakta om koncerten:

Jonah Blacksmith (DK)
Onsdag d. 30. marts kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 325 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster. 
Læs mere om og køb billet til koncerten med Jonah Blacksmith. 


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt