Pressemeddelelse -
JOSVA besynger ungdommens rodløshed
VEGA præsenterer
JOSVA besynger ungdommens rodløshed
Aarhusianske JOSVA leverer jordnær musik, der sammensmelter sprøde elementer fra R&B og hiphop. Den 20. oktober kan du opleve ham i Lille VEGA.
JOSVA leverer ørefængende melodier, der har fået navne som TopGunn, Karl William, Pind og Artigeardit til at slå lyttelapperne op og starte musikalske eventyrer med den fremadstormende musiker.
Han har netop udgivet sit debutalbum Alting / For Evigt. På de otte bangers indfanger han lytteren i et varmt lydtæppe af trap, tropiske rytter og autotunede vokaler.
På albummet bidrager Artigeardit på nummeret “Søvngænger”, det lyrisk dykker ned i ungdommens rodløshed og rastløse tanker. JOSVAs tekster leverer både hårde og magtesløse betragtninger, der kredser om skarptskårne rapproduktioner.
JOSVA begyndte som 15-årig at udforske indspilningsprogrammet Garageband. Snart begyndte han at producere for navne som Artigeardit, Omar og Pay.
I 2019 udgav han sin første single “Sedler”, der kickstartede musikerens solokarriere og sendte ham på turné med den aarhusianske rap-halvgud L.O.C. Den 20. oktober kan du opleve JOSVA i Lille VEGA.
Fakta om koncerten:
JOSVA (DK)
Torsdag den 20. oktober, 2022 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 175 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med JOSVA.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.