Gå til indhold
Julie Bergan siger ”Arigato” og stiger mod stjernerne

Pressemeddelelse -

Julie Bergan siger ”Arigato” og stiger mod stjernerne

VEGA præsenterer
Julie Bergan siger ”Arigato” og stiger mod stjernerne

Den fremadstormende sanger Julie Bergan er klar til at betræde de store internationale scener med hendes intense, futuristiske popmusik. Den 26. oktober fyldes Lille VEGA med skandinavisk charme og nærvær.

Den talentfulde sangskriver har på ganske kort tid formået at få over 100 millioner streams på Spotify og har varmet op for verdensstjerner som Justin Bieber og Ellie Goulding. Det hele begyndte at tage fart, da den unge sangerinde Julie Bergan tilbage i 2014 gæsteoptrådte på den populære popduo Cir.Cuz´s monsterhit ”Supernova”.

I oktober 2015, udgav hun hitsene ”All Hours” efterfulgt af ”I Kinda Like It”, som blev råspillet på de norske radiostationer. Succesen fortsatte, og i 2016 kravlede hun på rekordtid op på den norske og svenske hitliste med pophittet ”Arigato”, der endte som højdespringer og som har indbragt både guld og platin adskillige gange.

Det hele mundede ud i en række nomineringer i kategorier som ”Song of the Year” med ”Arigato” og ”Best New Artist” til norsk P3 Guld, hvor hun ligeledes leverede en ekstraordinær performance med kompleks koreografi og intenst lysshow. I Danmark kunne Julie Bergan opleves, da hun foldede sit store talent ud med en gæsteoptræden i dansk X-Factor og røg i rotation på dansk P3.

Den unge sanger sparkede det nye år i gang ved at udgive singlen ”Blackout”, og er nu klar til at tage på en længere turné med sin kraftfulde, vidtrækkende stemme og sit unikke, legesyge sceneshow.

Fakta om koncerten
Julie Bergan (NO)
Torsdag den 26. oktober, 2017 kl 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 185 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster  
Læs mere og køb billet til koncerten med Julie Bergan.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 330 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent
  • Julie-Bergan---arrangement-
    Julie-Bergan---arrangement-
    Licens:
    Creative Commons navngivelse
    Filformat:
    .jpg
    Størrelse:
    2500 x 1500, 663 KB
    Download
  • Julie Bergan siger ”Arigato” og stiger mod stjernerne
    Licens:
    Brug i medier
    Filformat:
    .docx
    Download