Gå til indhold

Pressemeddelelse -

​Kompromisløse pop-eksperimenter fra Ganger

VEGA præsenterer
Kompromisløse pop-eksperimenter fra Ganger

Det hypede, danske band er klar til at pakke Lille VEGA ind i magiske lydlandskaber, der tager dig med tilbage ind i et univers af store armbevægelser, storladne symfonier og dybsindig lyrik.

Ganger udgav i efteråret 2019 deres debutalbum, MØRK, som blev storrost af den danske anmelderstab. Albummet er første del af den planlagte Mørktropisk-trilogi, hvor andet album TRO er sat til udgivelse i slutningen af 2020, og den afsluttende PISK udkommer i 2021. Soundvenue skrev bl.a. om den ambitiøse debutalbum:

”Det føles som om, den her musik har vokset under jorden i flere år, samlet kræfter og lagt planer for nu at springe ud i en sådan grad, at den er umulig at ignorere.”

Singlen ”Olympisk” har været en af de mest spillede dansksprogede sange på P6 Beat i 2019 og blev herefter sat i rotation på P3. Numre som “Kometen” og “Bye Bye” er også blevet råspillet på de to radiokanaler.

Bag Ganger finder man musikerne Thomas Bach Skaarup, Mille Mejer Djernæs Christensen, Ninna Lundberg, Kirsten Nyhus Janssen og Andreas Campbell – fire vokalister og en trommeslager.

Thomas Bach Skaarup har brugt to år skrive trilogien. Derefter er de andre vokalister blevet

inddraget, og de har spredt deres atmosfæriske stemmer i det farverige og højtflyvende lydbillede.

Debutalbummet tager udgangspunkt i Skaarups opvækst i den vestjyske fiskerby Hanstholm. Temaer som kærlighed, ondt i sjælen og opvækst flettes sammen med sort humor og personlige anekdoter i et forunderligt musikalsk univers af knitrende synthesizere, mariachi-trompeter og vilde korharmonier.

Publikum kan forvente sig en dansabel og eksperimenterende popkoncert med et af Danmarks mest lovende og ambitiøse bands i en scenografi lavet i samarbejde med designeren Maja Halling (Röd Studio).

Fakta om koncerten
Ganger (DK)
Lørdag den 9. maj kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 135 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Ganger.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager