Gå til indhold
Det hypede københavnske pladeselskab Konkylie inviterer den 1. oktober på en fuldendt aften spækket med de sprødeste toner fra Virgin Suicide, Ghazal og Senso.
Det hypede københavnske pladeselskab Konkylie inviterer den 1. oktober på en fuldendt aften spækket med de sprødeste toner fra Virgin Suicide, Ghazal og Senso.

Pressemeddelelse -

Konkylie har din efterårsfest

VEGA præsenterer
Konkylie har din efterårsfest
Det hypede københavnske pladeselskab Konkylie inviterer den 1. oktober på en fuldendt aften spækket med de sprødeste toner fra Virgin Suicide, Ghazal og Senso.

Virgin Suicide

Tilbage i 2020 var Virgin Suicide på vej til Wuhan for at starte deres anden omfattende Kina-turné. Turen blev af indlysende grunde ikke gennemført og de har efter den store covid-skuffelse ligget i hi. Men nu er bandet klar med deres nye ep, hvoraf første single udkommer i løbet af efteråret 2021.

Gruppen debuterede i 2015 med det selvbetitlede album Virgin Suicide, der i 2017 blev fulgt op af albummet Forever Trouble. Virgin Suicide har blandt andet været Band Of The Week på The Guardian, og begge deres albums har høstet stor ros bl.a. af Politiken, P6 Beat, BBC Radio og Clash Music.

Ghazal
Ghazal
er iranske Melodi Soltanis artpop-projekt. Hun skriver, producerer og performer legesyge sange, der på elegant vis formår at balancere det catchy og det kryptiske. Ghazals musik et produkt af at navigere i og forene modsætningsforhold og afspejler på den måde, hvordan en fremmedgjort identitet overlever. Det viser sig i foreningen af organiske og syntetiske elementer, popmelodier over eksperimenterende akkordprogressioner og store følelser i galgenhumoristiske tekstuniverser, der bliver leveret på både engelsk og farsi.

Senso
Senso
er en genrebrydende bastard af store følelser og angst. Deres debut Drifter94 udkom i maj. Ep'en trækker inspirationer fra bombastisk arena-rock til tung electronica. Det er ikke helt tilfældigt, at der bliver trukket tråde til det elektroniske, da frontmand Jens Konrad også er den ene halvdel af den elektroniske duo Lyra Valenza. Med sig på scenen har han Albert Hertz, Sofie Westh og Mads Uldum.

Fakta om koncerten
Konkylie Fest (DK)
Fredag den 1. oktober, 2021 kl. 18.30
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 180kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til Konkylie Fest

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager