Pressemeddelelse —
Kontrære og kontrastfyldte Fat White Family rocker VEGA
VEGA & Beatbox Concerts præsenterer
Kontrære og kontrastfyldte Fat White Family rocker
VEGA
The Fat
White Family udfordrer på alle måder den såkaldte gode smag med deres beskidte,
anmelderroste rock og depraverede tilgang til musikken. Oplev det engelske band
søndag den 21. september i Lille VEGA.
Det sidste års tid har den engelske sekstet, Fat White Family, rusket op i hjemlandets rockfans og musikanmeldere med deres kontrastfyldte stil. Bandet spiller til tider på oldschool rockklicher som drukhærgede medlemmer, smadrede instrumenter og generel uregerlighed under liveshows. Senest er bandet blevet aflyst som support for Franz Ferdinand til deres koncert i Londons kunst og kulturcenter, The Somerset House, fordi Fat White Family ifølge stedet var usømmelige og ikke passede ind i programmet.
Kommunisme og Margaret Thatcher
Samtidig
bruger bandet deres musik til at gøre opmærksom på sociale uligheder og
udfordringer. Da Margaret Thatcher døde, hængte de et banner ud af deres vindue
med påskriften ”heksen er død”. De udtalte i den forbindelse, at der ikke er
nogen anden krig end klassekampen, og de har flere gange hyldet kommunismen. I
de engelske medier har bandets debutalbum, Champagne
Holocaust, fået rigtig gode anmeldelser og meget malende beskrivelser med
på vejen.
NME har beskrevet bandet som "as dark, deviant and disgusting as the '70s", og kollegaerne på webmagasinet The Quietus har kaldt dem "sick" - to denote, in the contemporary vernacular, "good", but also as in, "seriously not well".
Depraveret og beskidt rock
Musikalsk set byder deres debutalbum på en larmende tour de force gennem
amerikanske bands som The Cramps og The Gun Club. Fat White Family nævner selv
både Charles Manson forstyrrede indspilninger samt Serge Gainsbourgs
produktioner sammen med Jane Birkin som inspiration. Samlet set giver det et beskidt, depraveret og akustisk
aftryk af, hvordan The Libertines Pete Doherty ser ud.
Fat White Familys sangtekster skifter mellem at være sjove, absurde, meget direkte omkring diverse kødelige lyster og udfordrende i forhold til den gode smag. Lyt for eksempel til ”Cream of the Young” eller ”Is it Raining in Your Mouth?”.
Fakta om koncerten
Fat White Family (UK)
Søndag den 21. september
kl. 20
Lille VEGA, Enghavevej 40,
1764 Kbh. V
Billetpris: 130 kr. +
gebyr
Billetsalget starter
torsdag den 19. juni via VEGA.dk, Billetlugen og i FONA.
Læs mere og køb billet til koncerten med Fat White Family.
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.