Gå til indhold
black midi sender kaskader af kompromisløs noise, punk, prog- og mathrock ud i Lille VEGA den 6. december.
black midi sender kaskader af kompromisløs noise, punk, prog- og mathrock ud i Lille VEGA den 6. december.

Pressemeddelelse -

Kontrolleret rock-vanvid fra black midi

VEGA og smash!bang!pow!
Kontrolleret rock-vanvid fra black midi
black midi sender kaskader af kompromisløs noise, punk, prog- og mathrock ud i Lille VEGA den 6. december.

black midi har de seneste par været et af de mest hypede bands på indierockscenen i Storbritannien. Nu er de klar med deres andet album Cavalcade, der udkommer den 28. maj. I den forbindelse har de udsendt de to, sprøde singler “Despair” og “John L”.

Hvor deres debutalbum Schlagenheim blev til gennem lange jamsessioner og med et fokus på, hvordan sangene skulle spilles live, var intentionen med Cavalcade helt anderledes. For at skabe et nyt og mere ekspansivt album, skrev bandmedlemmerne sange individuelt under lockdown. Trommeslager Morgan Simpson fortæller:

“A lot of the material was really fresh but that was something that played into our hands and we relished it.

Bandets tekniske færdigheder er uovertrufne, og deres lyd sender kærlige tanker til både Talking Heads, King Crimson, Shellac og Slint. Det er polyrytmik blandet med punkens vildskab og progrockens legende eksperimenter med elguitarer.

Bandet udgav i 2019 deres anmelderroste debutalbum. Deres rå energi og støjende eksplosioner sendte det unge band på en lang verdensturné, hvor de bl.a. erobrede Pavillon på Roskilde Festival. Gaffa kvitterede med fem, store stjerner og skrev:

“Det her er et band, man bør unde sig selv at se, for jeg har aldrig set nogen, der kan det, de kan. Og hvis de kan holde den igennem en hel koncert, så står hele verden åben for dem.”

Deres første optræden sammen fandt sted i 2017 på The Windmill i Brixton. Herfra spredte bandets ry, for at være et vanvittigt liveband, sig som en steppebrand i London og nåede hurtigt internationale medier.

Fakta om koncerten
back midi (US)
Mandag den 6. december, 2021 kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 180kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 30. april kl. 17.00 via vega.dk, smash!bang!pow! og Ticketmaster.dk
Læs mere om og køb billet til koncerten med black midi

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager