Gå til indhold
Kurt Vile and the Violators tilbage til VEGA med femte album

Pressemeddelelse -

Kurt Vile and the Violators tilbage til VEGA med femte album

VEGA & Live Nation præsenterer
Kurt Vile and the Violators tilbage til VEGA med femte album

Kongen af amerikansk slackerrock og en af nutidens bedste sangskrivere, Kurt Vile, vender sammen med sit band The Violators tilbage til Store VEGA den 5. december på tour med det roste femte album, Wakin on a Pretty Daze.

Med årene har Kurt Vile udviklet sig til en af USA’s bedste unge sangskrivere og guitarister. Han er kendt for sin uhøjtidelige stil og rækken af lo-fi slackerrock-album, men også for sin rørende sangskrivning og kærlighed til klassisk amerikansk rock. Kurt Vile and the Violators gæstede VEGA to gange i 2011, og til december vender bandet tilbage, når de går på scenen i Store VEGA.

Aktuel med Wakin on a Pretty Daze
Kurt Vile kommer til København med albummet Wakin on a Pretty Daze, der udkom i foråret, til flotte ord fra anmelderne og kategoriseringen ”Best New Music” hos amerikanske Pitchfork. Fra albummet kan man høre den nye single “KV Crimes”, der allerede er udnævnt af SPIN Magazine til et af årets bedste numre.

Albummet er den produktive 33-årige Kurt Viles femte fuldlængdealbum. Viles tidligere album vekslede mellem delikat akustisk fingerspil og mere rockede guitarpassager, og på Wakin on a Pretty Daze mødes de to retninger i en varm, drømmende enhed, hvor Viles sangskrivning får lov at udfolde sig.

Stærk solokarriere
Inspirationerne hos Kurt Vile tæller lo-fi- og slackerrock-ikoner som Beck og Pavement, men også guitarrockens legendariske sangskrivere som Neil Young og Bruce Springsteen.

Philadelphia-fødte Kurt Vile nåede ud til et større publikum i The War Against Drugs sammen med Adam Granduciel og delte i en periode sin tid mellem solokarrieren og bandet. Men efter det mere rockede album Childish Prodigy tog solokarrieren fart, og Vile besluttede at dedikere al sin tid til solomaterialet. Herefter brød Vile stort igennem med det meget anmelderroste 2011-album Smoke Ring for My Halo, hvorfra Vile især overvandt mange hjerter med det smukke nummer ”Baby’s Arms”.

Hør favoritnumre fra Kurt Viles fem album inklusive nyeste tilkommer Wakin on a Pretty Daze live, når vi byder Kurt Vile and the Violators velkommen tilbage til Store VEGA torsdag den 5. december.

Fakta om koncerten
Kurt Vile and the Violators (US)
Torsdag den 5. december 2013 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
Pris: 230 kr. + gebyr
Billetsalget starter onsdag den 10. juli kl. 10 via VEGAs hjemmeside, Billetnet.dk og posthuse.
Læs mere og køb billet til koncerten med Kurt Vile and the Violators.


Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

Relateret materiale

  • Soundvenue anbefaler VEGA-koncerter i december

    Soundvenue anbefaler VEGA-koncerter i december

    Månedens koncertprogram er i gang, og Soundvenue anbefaler en række decemberkoncerter. Her sætter de bl.a. fokus på Rosemary, Kurt Vile, Oh Land, Cut Copy og Ukendt Kunstner i VEGA.