Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lars H.U.G. klar med endnu en ekstrakoncert

VEGA præsenterer
Lars H.U.G. klar med endnu en ekstrakoncert i VEGA
To koncerter i Store VEGA er allerede udsolgt, og nu er Lars H.U.G. klar til at give endnu en ekstrakoncert til interesserede fans i Store VEGA torsdag den 2. april.

Den enorme succes med albummet, 10 sekunders stilhed, der er Lars H.U.G.s første dansksprogede album i 22 år, har skabt fornyet interesse om sangeren, og billetterne til koncerterne den 12. marts og 1. april i Store VEGA er blevet revet væk.

Anmelderroste danske sange
Nu får endnu flere nye som gamle fans mulighed for at opleve Lars H.U.G live og høre de roste sange, som har fået anmeldere overalt til at bøje sig i støvet af begejstring. Der er bred enighed om, at Lars H.U.G. er tilbage i sit livs form, og publikum kan godt glæde sig til en aften i selskab med den erfarne sanger.

I sin 6-stjernede anmeldelse skriver BTs anmelder Henning Høeg fx:
Med sit nye album '10 sekunders stilhed', der udkommer mandag, har den 61-årige maler, komponist og fra tid til anden, modvillig rockstjerne nemlig lavet årets, hvis ikke årtiets danske rockalbum. 12 sange, der gør det endnu skønnere at være i live.

Fakta om koncerten
Lars H.U.G. 2. ekstrakoncert
Torsdag 2. april kl. 20
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 Kbh. V
275 kr. + gebyr
Forsalg via VEGAs hjemmeside og Billetnet.
Læs mere og køb billet til ekstrakoncerten med Lars H.U.G.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond, som er skabt med det ene formål at drive koncertvirksomhed. Årligt løber der omkring 250 koncerter og begivenheder af stabelen i VEGA.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager
  • Søren Gaden

    Pressekontakt Kommunikationschef 20636412
  • Mads Bedstrup

    Pressekontakt Communications Manager
  • Ditte Lindblad

    Pressekontakt Communications Assistent

Relateret materiale

  • Endnu flere får mulighed for at opleve Lars H.U.G. live

    Lars H.U.G.s nye album, 10 sekunders stilhed, har fået fremragende anmeldelser. Endnu flere interesserede får nu mulighed for at opleve Lars H.U.G. når han spiller ekstrakoncert i Store VEGA onsdag d. 1. april.