Gå til indhold
​Laurel Canyons folkrock-konge kommer til VEGA

Pressemeddelelse -

​Laurel Canyons folkrock-konge kommer til VEGA

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Laurel Canyons folkrock-konge kommer til VEGA

Det musikalske mastermind, Jonathan Wilson, sender den 31. marts Lille VEGA på en kosmisk tidsrejse med sine forunderlige sange.

Musikken bobler i Wilsons årer. Han har turneret intensivt med sit seneste album Rare Birds, indspillet for en række store artister og turneret som sessionmusiker for Roger Waters. Nu er den arbejdsomme musiker endnu en gang klar med nye sange. Det kommende album er blevet indspillet i Nashville og er en ode til amerikansk folkmusik.

Albummet udkommer til foråret, og Wilson har udgivet to lækre bluegrass-inficerede singler i form af ”So Alive” og ”Skinny Legs”.

I 2018 udgav han sit tredje studiealbum Rare Birds, der blev hyldet for dens nysgerrige og undersøgende rejse ind i musikken. På albummet finder man storladne ballader, meditative mantra-hymner med new age mesteren Larraaji og Lana Del Rey samt potente folkrock-sange.

Tilbage i 2014 spillede han en magiske koncert i et komplet udsolgt Lille VEGA, der fik Kim Skotte til uddele fem hjerter i Politiken og skrive: “En gave til musikken. Simpelthen.”

Guitar-troldmanden har siden han flyttede til Los Angeles som 19-årig dykket ned i rockmusikkens forunderlige rige. 25 år senere kan den anmelderroste sangskriver og producer skrive tre succesrige studiealbum på CV´et samt uforlignelige produceropgaver for navne som Lana Del Rey, Conor Oberst og Father John Misty.

Jonathan Wilson står med sine produktioner på skuldrene af 70'er ikoner som Crosby, Stills & Nash, Jackson Brown og Tom Petty. Men formår samtidig at indkapsle de smukke referencer i sit eget ekspanderende lydunivers.

Fakta om koncerten:
Jonathan Wilson (US)
Tirsdag d. 31. marts kl. 20.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 230 kr. + gebyr
Billetsalget starter fredag den 13. december kl. 10.00 via vega.dk, Ticketmaster og smash!bang!pow!.dk
Læs mere om og køb billet til koncerten med Jonathan Wilson.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark