Gå til indhold

Pressemeddelelse -

Lydmor - Ærlighed og neon-dans i Store VEGA

VEGA præsenterer
Lydmor - Ærlighed og neon-dans i Store VEGA
Torsdag den 4. marts sender Lydmor Store VEGA på den anden ende med hendes boblende energi og forkærlighed for ballade.

På sit forrige album rejste Lydmor til Shanghai. Men på sit nye, kommende album er hun rejst dybt ind i sig selv. Albummet, der har fået titlen CAPACITY, er et kontrastfuldt værk, hvor fiktion og virkelighed smelter sammen i et mangefacetteret lydunivers. Det er på én og samme tid den elektroniske popkunstners mest personlige, komplekse og konceptuelle album til dato. Lydmor fortæller:

”Albummet er en frigørelsesproces, som handler enormt meget om romantisk frigørelse og emotionel intelligens i den moderne verden, hvor jeg ser en ny generation som behandler køn, identitet og forhold på en anden måde, end man har gjort tidligere.”

At hun hopper ud i publikum med forslåede knæ og resten af kroppen malet med neonfarvede symboler, mens Lydmors stemme stiger over pumpende beats og drømmende synths. Det er ikke et uvant scenarie for sangskriveren. Med fortællinger om sex, stoffer, romantik og fjerne lande, formår hun at gribe fat i hovedet og hjertet på sit publikum.

Der er en evig uforudsigelighed forbundet med hendes virke. Hun udforsker konstant nye sider af sin kunstneriske identitet og udfordrer sit publikum med sine optrædener og overraskende samarbejder på tværs af kunstarterne.

Fakta om koncerten:
Lydmor (DK)
Torsdag den 4. marts 2021 kl. 21.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 250 kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag vega.dk og Ticketmaster.
Læs mere om og køb billet til koncerten med Lydmor.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager