Gå til indhold
Den 5. februar kan du opleve Madra Salach i Lille VEGA.
Oplev Madra Salach i Lille VEGA den 5. februar 2027.

Pressemeddelelse —

Madra Salach får VEGA til at skvulpe over af eufori og irsk folklore

KLAUSELERET TIL TORSDAG DEN 15. OKTOBER KL. 11.00.

VEGA og smash!bang!pow! præsenterer
Madra Salach får VEGA til at skvulpe over af eufori og irsk folklore

Den 5. februar kan du få varmen i Lille VEGA, når det genrevridende irske folk-band Madra Salach skruer helt op for temperaturerne og den punkede folkefest.


Madra Salach har skabt en massiv hype på den internationale musikscene med deres eksperimenterende tilgang til klassisk irsk folkemusik. I deres lydunivers sammensmelter elementer af synth, ambient, tunge droner, distortion og knitrende electronica på forunderlig vis.

Den 15. januar udkommer deres længeventede debutalbum, Gorta, på det toneangivende og legendariske pladeselskab Island Records.

Albummet handler om arv, og hvad vi bærer med os fra tidligere generationer. Pladen har dybe rødder i irsk folkemusik, men bevæger sig samtidig ind i et mørkere, mere eksperimenterende og nutidigt musikalsk territorium.

Frontmand Paul Banks leverer kraftfulde og indlevende vokalpræstationer, og bandet er kendt for at skabe magiske koncertoplevelser, hvor irsk folklore og mysticisme sammenblandes med en god portion “tounge-in-cheek" humor.

Bandet har varmet op for de mægtige bysbørn i Fontaines D.C. og har spillet et utalt af store festivaler. Bl.a. på dette års Roskilde Festival, hvor GAFFA kvitterede med fem stjerner og skrev:

“Og det skulle vise sig, at middagskoncerten med et af de seneste skud på stammen af irske neofolk-bands ville blive en blanding af munter banter og gravalvorlig, melankolsk musik, som er en grundlæggende del af folkemusiktraditionen fra de britiske øer.”

Bandet udgav i 2026 deres anmelderroste debut-EP It’s a Hell of an Age, der toppede den irske Independent Album Chart.

Med hits som “Ribbon Factory” og deres genfortolkning af folkesangen “Spancil Hill” har bandet brudt gennem lydmuren og placeret sig, som et af de mest lovende bands på den sprudlende irske neofolk-scene. Den 5. februar kan du opleve dem i Lille VEGA.

Fakta om koncerten:
Madra Salach (IE)
Fredag den 5. februar kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 220 kr. + gebyr.
Billetsalget starter fredag den 23. oktober kl. 11.00 via vega.dk, sbp.dk og Billetlugen
Læs mere om og køb billet til koncerten med Madra Salach

Related links

Emner

Kategorier

Regions


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

  • Thomas Thy

    Senior Communications Manager