Gå til indhold
Magtens Korridorer er tilbage i Store VEGA den 3. april 2021
Magtens Korridorer er tilbage i Store VEGA den 3. april 2021

Pressemeddelelse -

Magtens Korridorer er tilbage i Store VEGA

VEGA præsenterer
Magtens Korridorer er tilbage i Store VEGA
Den 12. november leverede Magtens Korridorer et sandt rockeventyr i Store VEGA, da de med bredde, højde, længde og tyngde udfoldede et akustisk univers af poetiske sange. Den 3. april er samfundsrevserne tilbage i den gamle sal. 

Magtens Korridorer formår med bulder, brag og elegance at skrive dansk rockhistorie. Med en unik direkthed har de skrevet sig ind i enhvers hverdagslige trummerum og formår samtidig at holde alt det genkendelige ud i strakt arm. Ironien, det brølende og det helt store spørgsmålstegn er i højsædet, når Magtens korridorer sætter trivialiteter under loop og smadrer derudaf med hårdtslående rockrealisme.

I 2018 udgav Magtens Korridorer deres syvende album, Halvt til Helt, som udformer sig henover et døgn med sange skrevet over 24 timer i en persons liv. Albummet tager bandet tilbage til deres musikalske udgangspunkt, hvor de hidsige guitarriffs er gennemgående. Der bliver skåret ind til benet produktionsmæssigt, og albummet emmer i den grad af bandets karakteristika: rock, energifyldt vokal og alkohol!

I 2005 udsendte Magtens Korridorer albummet Friværdig, og snart indtog de fem herrer med enorm succes folkets hjerter. Anmelderne anvendte ord som ”Magtdemonstration” samt ”Dansk rocks nye magthavere”, og i dag er Johan Olsen (Vokal), Anders Ramhede (trommer), Niklas Schneidermann (guitar), Rasmus Kern (guitar og keys) og Terkel Møhl (bas) solidt etableret på den danske livescene.

Med en fandenivoldsk og progressiv energi er Magtens Korridorer et helt unikt liveband, som antænder salen og inviterer til en stemningsfuld fest.


Fakta om koncerten

Magtens Korridorer (DK)
Lørdag den 3. april, 2020 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 280 kr. + gebyr
Billetsalget starter den 18. december kl. 10.00 via vega.dk og Ticketmaster
Læs mere om og køb billet til koncerten med Magtens Korridorer.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken. 

Kontakt

  • Thomas Thy

    Thomas Thy

    Pressekontakt Communications Manager