Pressemeddelelse -
Marc Rebillet looper VEGA ind i humor og beats
VEGA og Live Nation præsenterer
Marc Rebillet looper VEGA ind i humor og beats
Når Marc Rebillet står på Store VEGAs scene den 10. marts bliver det med store portioner af charme, vittigheder og en bagage spækket med eksperimenterende kompositioner.
Sidste år udgav Marc Rebillet sit tredje studiealbum, Loop Daddy III, der endnu en gang hiver lytteren gennem humoristiske tekster og farverige samples og beats.
Med udgivelser af skæve og spraglede videoer på YouTube har Marc ”Loop Daddy” Rebillet fået et massivt gennembrud. I videoerne looper den energiske musiker både et væld af instrumenter, samples og vokaler i et vanvittigt og tempofyldt liveshow.
Loop-magikeren fra Dallas startede musikkarrieren i 2016, hvor han begyndte at udgive de underholdende videoer i sit soveværelse, mens han danser rundt.
Mange af Rebillets sange er inspireret af anmodninger fra fans, der ringer eller skriver under streaming-seancen. De fleste af hans sange er improviserede og indeholder elementer af funk, soul, hiphop og house -musik samt komedieskitser
Han finder på meget af sit sæt som showet skrider frem, og hans mål er at afvæbne publikum, få dem til at give slip og tvinge dem til at overgive sig og give ham deres opmærksomhed.
Fakta om koncerten
Marc Rebillet (US)
Torsdag den 10. marts, 2022 kl. 20.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 250kr. + gebyr
Billetsalget starter i dag via vega.dk, Live Nation og Ticketmaster
Related links
Emner
Kategorier
VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.