Gå til indhold
Med loops, falset og organisk guitarpil indkapsles livets gåder hos Moses Sumney

Pressemeddelelse -

Med loops, falset og organisk guitarpil indkapsles livets gåder hos Moses Sumney

VEGA og Beatbox præsenterer præsenterer
Med loops, falset og organisk guitarpil indkapsles livets gåder hos Moses Sumney
Navne som Beck, Solange, James Blake og Sufjan Stevens er blevet ramt af Moses Sumneys eminente sangskrivning og har rost den unge musiker til skyerne. Tirsdag den 14. november spiller den fremadstormende musiker i Lille VEGA.

Den amerikansk-ghanesiske præstesøn fra Los Angeles udgav i slutningen af 2016 sin anden ep Lamentations, hvor Moses Sumney kærligt behandler eksistentielle spørgsmål om livets tvetydighed. Det er menneskets higen efter de svære svar, som danner rammen for ep´en, der har taget navnet fra en samling poetiske klageskrifter over Jerusalems ødelæggelse.

I 2014 udgav han Mid-City Island, som primært består af first-takes og improvisationer. Ep´en kickstartede hans karriere og skabte ham en solid, dedikeret fanbase. Det er Sumneys imponerende spirituelle lyd, hvor hans særegne, organiske guitarmelodier og hans fløjlsbløde falset ligger som et elegant fundament i arrangementerne.

Sumney bruger loopede spor og vokaleffekter til at skabe et rigt univers af stemninger. Det er soulfulde sange, der placerer sig i grænselandet mellem artister som Ella Fitzgerald og Bon Iver. Han startede allerede som 12-årig med at skrive sange og fortsatte ufortrødent med at udforske sin musikalitet som collegestuderende på UCLA.

Den unge musiker har været support for Sufjan Stevens, Junip, Solange og Dirty Projectors. Sidstnævnte rå-lyttede Sumeny til som ung teenager i Accra i Ghana. Nu er han endelig klar til at tage på en længere tour med sine sjælesøgende arrangementer.

Fakta om koncerten
Moses Sumney (US)
Tirsdag den 14. november kl. 21.00
Lille VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris 170 kr. + gebyr
Billetsalget onsdag den 28. juni via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om koncerten med Moses Sumney og køb billet.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med cirka 330 koncerter årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.  

Kontakt

Thomas Thy

Thomas Thy

Pressekontakt Communications Manager
Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955
Søren Gaden

Søren Gaden

Pressekontakt Kommunikationschef 20636412

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark