Gå til indhold
Mekdes, Selina Gin, Giift & Helena Gao er klar til resten af verden

Pressemeddelelse -

Mekdes, Selina Gin, Giift & Helena Gao er klar til resten af verden

VEGA & Music Export Denmark præsenterer
Mekdes, Selina Gin, Giift & Helena Gao er klar til resten af verden
Den 29. september fylder fire, danske talenter på nippet til en international karriere Store VEGA til koncertaftenen Verden Venter.


En af VEGAs fornemste opgaver som et uafhængigt spillested er at gøre en forskel for talentudvikling af danske artister. Som en forlængelse til vores koncertaften VEGAS Udvalgte, hvor vi præsenterer helt ny danske acts, er Verden Venter en aften for de artister, der er klar til en karriere i udlandet.

Derfor præsenterer vi den 29. september i samarbejde med MXD - Music Export Denmark fire danske artister, som er på vej til at skabe sig en karriere uden for Danmarks grænser. De fire navne er Mekdes, Selina Gin, Giift & Helena Gao. VEGA inviterer desuden også udenlandske branchepersoner og samarbejdsvenues fra organisationen Liveurope til Verden Venter for at sende musikerne godt afsted.

Verden Venter blev afholdt for første gang i 2020 og Drew Sycamore, Calby, Scarlet Pleasure og Dopha har blandt andre været en del af lineuppet. Du kan glæde dig til en koncertaften, hvor én enkelt billet giver dig adgang til fire sprudlende danske navne, som er på nippet til at tage deres første internationale skridt.

Mekdes
Mekdes har skabt et personligt og kraftfuld soulunivers, som har indbragt hende den prestigefyldte P3 Guld Talent-pris. Sidste år udgav hun debutalbummet, Greedy. Albummet følger op på hits som ”In Favor of You” og ”Lonely”, der har været bannerfører for en varm og sjælfuld lyd. Sangerinden har selv skrevet, indspillet og produceret sin debut.

Selina Gin
Den tidligere frontperson i den succesrige danske rocktrio Nelson Can udsendte sidste år sit eminente debutalbum Patiently Waving. Da bandet stoppede i 2020, begyndte Selina Gin at arbejde med sine egne, intime indiepop-produktioner. Lytteren bliver svøbt i organiske lag af varme baslinjer, synth og indlevende vokaler.

Giift
Den unge DIY-artists grænseløse R&B imponerede massivt til VEGAs Udvalgte 2023. Giift har en smagfuld måde at producere harmonier på, som får hendes lige dele komplekse og minimalistiske lyd til at stå stærkt og portrætterer en ung kvinde, hvis hjerne, krop og sjæl bliver til musik. Hun udgav sidste år EP’en Archives.

Helena Gao
Helena Gao har et særligt talent for detaljeret og bevægende sangskrivning. Hendes dansk/kinesiske rødder har givet hende et unikt perspektiv på individualitet, der er let at høre i musikken. De melankolske sindstilstande beskrives med selvironi og sarkasme, mens hendes produktion leger med en myriade af forskellige genrer fra knivskaprt pop til mere drømmende lyduniverser.

Fakta om koncerten:
Verden Venter 2023: Mekdes, Selina Gin, Giift & Helena Gao (DK)
Fredag den 29. september kl. 19.00
Store VEGA, Enghavevej 40, 1674 København V
Billetpris: 250 kr. + gebyr
Billetsalget starter mandag den 19. juni kl. 10.00 via vega.dk og Billetlugen.
Læs mere om og køb billet til koncerten Verden Venter.

Related links

Emner

Kategorier


VEGA er et regionalt spillested med mere end 350 koncertarrangementer årligt på de tre scener: Store VEGA, Lille VEGA og Ideal Bar Live og +800 bands. VEGA blev etableret i 1996 som en erhvervsdrivende fond: Koncertvirksomhedens Fond. VEGA har ingen aktionærer og et evt. overskud investeres i at skabe flere koncerter og bedre vilkår for livemusikken.

Kontakt

Bettina Balle

Bettina Balle

Pressekontakt PR Manager 33260955

Velkommen til VEGA!

VEGA er et regionalt spillested, der ejes og drives af den erhvervsdrivende fond Koncertvirksomhedens Fond.

Med tre adskilte koncertsale præsenterer VEGA et bredt musikprogram, der dækker mange forskellige genrer. Den store koncertsal, Store VEGA, har kapacitet til 1.550 gæster, Lille VEGA har plads til 500, mens Ideal Bar Live har plads til omkring 200 stående publikummer.

Årligt løber der omkring 350 koncertarrangementer af stablen i VEGA, og de +800 bands, der står på VEGAs scener, afspejler en målsætning om at finde den rette balance mellem nye talenter og mere etablerede navne indenfor rock, pop, soul, hiphop, elektronisk- og global musik samt præsentere publikum for diverse klubkoncepter. VEGAs tekniske udstyr, hvor særligt lydsystemet er af højeste kvalitet, garanterer en perfekt oplevelse.

VEGA råder over i alt 12 barer til servicering af publikum og musikere. VEGAs centrale placering på Vesterbro i København med Metro til døren og den tætte forbindelse til Sydsverige taget i betragtning, gør huset til et oplagt valg, når indendørskoncerter med internationale kunstnere skal planlægges.

VEGA
Enghavevej 40
1674 København V
Danmark